1410 skuespil i databasen 26.04.2024

Heartbreak

Lone Birgitte Ladekarl
Baggrunds information
Heartbreak er en sørgmunter en-akter om skilsmissebarnet Rikke, der er studerende og bor på kollegium. Julen nærmer sig, og Rikke gør klar til at bruge sit nøje gennemtænkte system for, hvem af forældrene hun i år skal holde jul hos. Men der går kuk i hendes ellers så retfærdige system, og nu forventer begge forældre, at hun kommer hjem til dem juleaften. Stykket sætter fokus på de voksne skilsmissebørn, som stadig må agere i et minefelt af forældrekonflikter. Konflikter, som de føler er deres ansvar at løse, mens forældrene slås videre. Stykket lægger op til debat. Det fungerer både som ungdomsteater og som familieteater
År / Udgivet:2008 /
Varighed:45 minutter
Område / Genre:Voksne / Familie- & Kønsroller
Medvirkende:3-5 ( 3 kvinder, 2 mænd, 0 børn, 0 øvrige )
Rettigheder:Lone Birgitte Ladekarl
ISBN:
Locations:0
Musik:
Mere info:Lone Birgitte, Ladekarl
privat
Bjergmarken 14
4000 Roskilde


lone@ladekarl.net
Rolleliste
1/ Rikke - først i 20érne 2/ Jakob - Rikkes kæreste 3/ Stine - Rikkes veninde 20érne 4/ Rikkes mor 5/ Rikkes far Oplæsningsstemme
Uddrag
Scene 3 1.december Rikkes værelse. Det banker på døren. Stine kommer ind. Stine Hvordan går det? Får du læst noget? Rikke Ja…hvis det ikke lige var for Jakob …men hvad med dig? Stine Det går slet ikke. Jeg blir’ træt, bare jeg sætter mig med en bog. Det er godt jeg skal hjem til de gamle til jul, der er alligevel ikke andet at lave end at læse. Hvor skal du holde jul? Rikke Jeg skal hjem til min far og hans kone. Stine Hvad så med din mor? Rikke Ja hende holder jeg så jul med til næste år. ... Åh, hvor må det være fedt at have en mor og en far der bare er sammen og hygger sig med hinanden hele julen. Stine Det ved jeg nu ikke om de gør. De kan godt skændes over et eller andet helt sindssygt. Rikke Men de bliver gode venner igen? Stine Ja, min mor kan højst holde det ud i fem minutter, så er hun i gang med at glatte min fars panderynker ud. Rikke Det lyder kært. Stine Kært? Det er røv kedeligt. Jeg kan huske at jeg var så misundelig på Sarah fra min klasse. Hun holdt to juleaftner hver år fordi hendes mor og far var skilt. Har du prøvet det? Rikke Om jeg har prøvet at holde to juleaftner? Min mor og far kan udgive en bog med alle de modeller skilsmissefamilien kan forsøge sig med, når den skal leve op til julefreden. Det eneste jeg ikke har prøvet er at ha’ en fredelig juleaften, hvor alle er enige om at spise flæskesteg. Stine Så fedt synes jeg nu heller ikke det er. Min mor serverer flæskesteg præcis klokken halv syv. Klokken kvart over syv er der én, der har fundet mandlen og to minutter efter bliver alle meget overrasket over, at mandelgaven er årets udgave af Svikmøllen. Rikke Ska’ vi ikke bytte familier Stine. Så kan du få fornøjelsen af at sidde og tænke på min mor mens du er hos min far juleaften og jeg kan gnaske flæskesvær klokken kvart i syv hos din mor og far. Stine Det kan vi da godt gøre. Men jeg vil lige advare dig mod at din drøm om den perfekte familie hænger i en tynd tråd – ligesom det gamle mærkelige hjerte du har der. (Stine peger på det gamle hjerte). Det er godt nok ikke kønt. Rikke Ja, men så vil jeg advare dig mod dit første virkelighedschok Stine! Og for øvrigt skal du ikke genere mit hjerte, ok? Stine Uh ha, jeg siger ikke mere. Vil du ikke med ud i køkkenet og ha’ en kop kaffe? Pulle er også gået død. Rikke Nej tak, jeg skal lige have læst det her først… Stine Ja men det er da helt ok frøken nørd. Vi ses (Stine går ud af værelset.)