Kidnapning

Kidnapning Ved en fejltagelse bliver Jonas kidnappet i stedet for den rige Sara Hjorth, der er hans bedste legekammerat. Da det er første gang, at Jonas prøver at blive kidnappet, synes han, det er spændende. Han hjælper derfor kidnapperne med at få fat i Sara, så hun også kan få en på opleveren. \"Kidnapning\" er en del af bogen \"Dramatisk\" der indeholder: * Teori om drama * Dramaopgaver * Korte øvelser med manuskript * Fire korte dramaspil 1. En rigtig røver 2. Troldefis 3. Kidnapning 4. Kærester Bogen lægger op til, at en klasse arbejder med flere korte forestillinger på samme tid. Det giver mulighed for, at mange er aktive på samme tid – i modsætning til, at en klasse kun arbejder med ét enkelt stort stykke. Bogen kan bruges i mange forskellige sammenhænge, men er blandt andet oplagt til undervisning i dansk. Deltagerne får nemlig praktiske erfaringer med at opleve, forstå og udtrykke sig personligt og alsidigt, som er nogle af de fælles mål i faget dansk. Dramatisk! er bygget enkelt op, så det er muligt for alle undervisere at bruge den uden særlige forudsætninger.

Roller Jonas 13 år, klog og smart. Martin Lidt dum. Tanja Lidt dum. Jonas’ mor En typisk mor. Sara Hjort 12 år, frisk. Rasmus Hjort Saras far, udtryksfuld og med italiensk accent. Instruktør

Kidnapning Tanja og Martin sidder i deres køkken/alrum, og Martin rejser sig og går hen og åbner køleskabet. Martin, irriteret Hvor er maden, Tanja? Tanja Hvor tror du? Martin Jeg aner da ikke, hvor du har gjort af maden. Du hævder, at du er kvinden i huset, så må du da også vide, hvor maden er. Tanja Vi har ikke noget mad, og da du hævder, at du er manden i huset, er det dit job at skaffe penge til mad. Martin Ja, ja, slap nu af. Men har vi slet ikke noget? Tanja Ikke en krumme. Martin Så stik mig en øl. Tanja Vi løb tør for øl i går, Martin. Martin Ingen mad, ingen øl, og det næste bliver vel, at vi heller ikke har flere smøger. Tanja Vi har heller ikke flere smøger. Martin Hvorfor mangler vi altid alt? Martin rejser sig op. Tanja Fordi du ingen penge har. Jeg vil have en ordentlig mand, der kan skaffe mange penge. Martin Jeg har da også skaffet mange penge. Tanja fnyser Mange penge. Dig. Du løber ned hos købmanden og stjæler en pose lakrids, og så tror du, at vi kan leve af den resten af året. Martin Jeg har da også lavet store bræk. Tanja Store bræk. Jeg brækker mig af grin. Martin Vi kan også få et arbejde lige som alle andre. Tanja Arbejde. Jeg gider da ikke arbejde. Og ingen vil ansætte sådan en som dig. Martin ser ned ad sig selv, og hans blik bliver opgivende og han sætter sig ned. Martin Du har sikkert ret, men så er det godt, at jeg har udtænkt en genial plan. Tanja En genial plan? Martin Ja, en helt fantastisk genial plan. Tanja Du har haft mange geniale planer, men hvad sker der? Ikke en hujende fis. Martin Men denne gang er det en altså en helt fantastisk plan. Vi kidnap-per familien Hjorts unge. Tanja Familien Hjorts unge! Danmarks rigeste familie! Hvad vil du med deres unge? Jeg troede slet ikke, at du kunne lide børn. Martin Det kan jeg heller ikke. Jeg hader børn, men hvis vi snupper un-gen, så kan vi presse forældrene til at betale en gigantisk løsesum. Tanja Ja, du snakker, men du er jo som sædvanlig så bange for at lave noget stort, at du bliver siddende på din flade og skider istapper. Martin springer op. Martin Nej, ikke denne gang. Vi tager af sted nu med det samme. Tanja Nu? Men du ved jo ikke engang, hvordan ungen ser ud, så du ri-sikerer at kidnappe en forkert. Martin, selvsikker Her er et billede af ungen. Tanja, kærligt Neeeeej, hvor er han lille og sød – og nuttet. Martin Billedet er lidt gammelt, men lad os komme af sted. Tanja Jeg vil bære ham. Tanja gør bevægelser med armene, som hun vugger et lille barn. Martin Ja, ja. Martin tager et tæppe i hånden, inden de går ud ad døren. Lyset skifter over på Jonas og hans mor, der sidder ved et køkkenbord i den anden side af scenen. Jonas Mor, hvorfor har jeg ikke en far lige som alle andre børn? Jonas’ mor Jamen søde Jonas. Det har du da også. Jeg ved bare ikke liiige, hvor han er. Jonas Du ved jo heller ikke, hvad han hedder. Jonas’ mor Nej, desværre ved jeg hverken, hvor han er, eller hvad han hed-der, men jeg ved, han er rigtig sød. Det var han i hvert fald den nat, jeg mødte ham. Månen skinnede, frøerne kvækkede og … Jonas afbryder Mor. Jeg savner at have en rigtig far, som jeg kan snakke med og spille bold med, ligesom alle andre børn. Jonas’ mor Jeg har også forsøgt at finde ham. Joans Men hvorfor blev han væk? Jonas’ mor Jeg var bare så forelsket, at jeg helt glemte at spørge om, hvad han hed, og hvor han boede. Jeg vil godt gøre endnu et forsøg på at finde ham, men nu skal du af sted. Jonas rejser sig og griber sin taske. Jonas Farvel, mor. Jonas’ mor Farvel, Jonas. Har du husket din taske? Jonas Ja, ja, mor. Jonas’ mor Har du også ryddet op på dit værelse? Jonas gentager Ja, ja, mor. Jonas’ mor Nu kommer du ikke for sent hjem? Jonas gentager Ja, ja, mor. Jonas’ mor Jeg sagde, at du ikke måtte komme for sent hjem. Jonas Nå nej. Nej, nej, mor, så kommer jeg ikke for sent hjem. Jonas’ mor Kan du ha’ det godt, Jonas? Jonas gentager Ja, ja, mor. Lyset skifter over på Martin og Tanja, der står halvvejs gemt i mørke. Martin hvisker Han kommer der. Kan du se ham? Tanja hvisker Det er da ikke ham på billedet. Han er da alt for stor. Martin hvisker Det er fordi, billedet er 11 år gammelt. Men det er altså den rigti-ge unge, for det er her, familien bor. Lige om lidt så snupper vi ham. Tanja hvisker skuffet Han er både stor og grim. Jeg vil altså hellere kidnappe en lille, sød unge. Martin hvisker Pjat, den her knægts forældre er uhyggeligt rige. Vær nu parat med tæppet.