Far skal dø

Hvad gør man, hvis ens gamle far er ved at drive én til vanvid? Og hvad gør man, hvis hans blotte eksi-stens truer med at sætte en stopper for resten af familiens drømme? Scenen er sat i en moderne europæisk storby, hvor fodboldfeber og finanskrise raser. I dette næsten alt for velkendte univers møder vi en tilsyneladende almindelig familie fra den øvre middelklasse. Far er en 82 år gammel tyran, der bliver passet i sit eget hjem af en mandlig sydamerikansk immigrant. Fars datter, Anna, og hendes mand lever under et massivt pres i et nedslidt ægteskab præget af økonomiske problemer, stress, neuroser og mangel på kærlighed. Deres datter, Lisa, er nybagt student, og hendes drøm om at læse videre i USA er truet af finanskrisen; både den globale og den familiære. For at løse familiens problemer og gøre Lisas glor-værdige fremtid til virkelighed, ser Anna snart ingen anden udvej end at skille sig af med sin senile og ondskabsfulde far. Men det viser sig, at far ikke lige er sådan at komme til livs, og mens desperationen og temperaturen stiger, vælter familieskeletterne ud af alle skabe … 3 md, 2 kv. Varighed:1 t og 20 min.

Personer ANNA, 47 år POL, 53 år LISA, 18 år JOSEP, 82 år RICKY, 35 år Sted Hjemme hos Anna Hjemme hos Josep Tid 2009

LISA - Jeg har fået mine eksamenskarakterer. ANNA - Ja - og? LISA - Topkarakterer. ANNA - I hvad? LISA - I det hele … ANNA - Jeg er så stolt af dig. Du er utrolig. Du opnår altid det, du sætter dig for. Din far bliver helt vild af begejstring. Kom og få et kys. Nu kan du få det, som du vil have det. Jeg bliver så rørt. Nu kan du komme til USA, skat, og læse videre! Ved du, hvad det betyder? Det betyder, at du kan komme væk herfra! Kom her, du skal have et kys til. Nej, undskyld, men jeg kan ikke lade være med at tude. Vi kommer simpelthen til at savne dig så meget. Men det betyder ikke noget, for du gør os lykkelige. LISA - Jeg håber, I kommer og besøger mig mindst to gange om året. ANNA - Selvfølgelig gør vi det. Og så skal du præsentere os for alle dine venner. Unge mennesker som dig selv med ambitioner og talent; unge mennesker som tænker over livet og bekymrer sig om verden. Endelig vil du møde nogen, der forstår dig. Endelig … Lisa … LISA - Mor. Lad nu være med at græde. ANNA - Undskyld … Vi laver en rigtig lækker middag, og så fortæller vi det til far. Åh … Jeg er så glad … Jeg tør næsten ikke tro på det. Kom her! Hvad skulle jeg dog gøre uden dig? LISA - Men, hvorfor græder du, mor? Er det fordi, du er lykkelig? 4. ANNA - Nej. Det er fordi, jeg er rasende. LISA - Mor, hvorfor ser du sådan på mig? ANNA - Ved du godt, at hvis det ikke havde været for dig, så var jeg blevet sindssyg for længe siden? LISA - Hvad er det, du siger, mor? ANNA - … At hvis jeg ikke kan give dig det bedste af det bedste, så kan det hele være lige meget. LISA - Mor, stop nu. ANNA - Ved du, hvad jeg ville gøre, hvis jeg vidste, at du ikke ville blive lykkelig, at du ikke ville få det liv, som du fortjener? LISA - Hvad? ANNA - Jeg ville tage det fra dig. LISA - Tage hvad fra mig? ANNA - Livet. LISA - Ahhh! Mor, det gør ondt … Slip mig, mor … Du kvæler mig … Mor … Mor … Du … Mor, du kvæ … ANNA - Dø nu med dig! Dø! Sådan. Rolig nu. Hvil dig lidt. Det var bedre. Nu er du i sikkerhed, nu behøver du ikke lide mere. Min lille skat. Mit livs lys. 5. POL - Jeg var henne og besøge Jan. ANNA - Er han stadig indlagt? POL - Ja. ANNA - Har han det bedre? POL - Nej. ANNA - Har du snakket med hans kone? POL - Ja. De skal skilles. Hun har pakket alle Jans ting ned i en kuffert og afleveret den på hospitalet. Hun har forbudt ham nogen sinde at sætte sine ben derhjemme igen. ANNA - Endelig. POL - Hvad? Synes du, det er godt? ANNA - Jeg synes hverken, det er godt eller dårligt. Jeg synes, det er på tide. POL - Nå, men det synes jeg ikke. Og slet ikke nu. Det er anden gang, han prøver at begå selvmord. Og så det her oveni. Stakkels Jan. ANNA - Undskyld jeg siger det, men stakkels Laura. POL - Som om hun var uskyldig … ANNA - Uskyldig ved jeg ikke, men en martyr, det er hun. POL - Hvad mener du? ANNA - Tænk dig at holde ud så lang tid med en mand som Jan. POL - Helt ærligt. Det er jo helt umuligt at snakke med dig! ANNA - Nå. Nå, nå. Hvad mener du? Hvad har jeg sagt, om jeg må spørge? Det er dig, der er umulig! Det er! Umulig! Du har ødelagt det hele. Igen. Nu sad vi lige og fejrede Lisas store dag, og så skulle du absolut tale om Jan. Hvorfor, om jeg må spørge? Vi sad og snakkede om din datters fremtid. Vores datter! Jeg fatter simpelthen ikke, hvad Jans depression skulle blandes ind i det for, Jan og hans problemer med Laura og deres åndssvage skilsmisse. Helt ærligt! Vi har ventet på den her dag i årevis. Og nu hvor lillepigen endelig var gået i seng, så tænkte jeg, at vi måske bare kunne være os to, bare dig og mig og få snakket om alt det, der venter os, alle de vidunderlige ting vi kommer til at opleve sammen fra nu af takket være hende. Lægge planer … Selvfølgelig har jeg da ondt af din bedste ven. Det har jeg virkelig. Men netop i aften skulle vi jo ikke snakke om ham, Pol. Vel? Vi skulle jo snakke om os to. Ikke!? 6. JOSEP - Jeg gider ikke se hende. RICKY - Hun er allerede på vej op. JOSEP - Så giv hende et spark i røven, så hun triller ned af trapperne igen. Jeg har sagt, at jeg ikke gider se hende. RICKY - Skal jeg sige til hende, at du ikke vil se hende? JOSEP - Du skal ikke sige noget som helst til hende. Du skal bare lade være med at lukke hende ind. RICKY - Hun har sin egen nøgle. JOSEP - Har hun sin egen nøgle? Hvem fanden har givet hende den?