1410 skuespil i databasen 26.04.2024

Venter på Britney

Line Mørkeby
Baggrunds information
Velkommen til en satirisk komedie, som tager livtag med det evigtgyldige paradoks: Hvad er lykken? Hvordan opnår vi lykken, hvor finder vi den, og er lykken måske lysegrøn som håbet, eller kommer den i pilleform? Og kan vi nøjes med ét lykke-fix, når nu jagten på lykken fylder så utroligt meget alle vegne: I hverdagen, i familien, mellem venner og ikke mindst i de store mængder af forskelligt mediestof, vi dagligt konsumerer, og som medvirker til at presse os ud på en hæsblæsende jagt efter succes og kærlighed. Stykket giver ikke svarene, men der bliver kradset godt op i lakken. ”Venter på Britney” er med dens montageform og de mange situationer velegnet til både små og store teatergrupper med deltagere fra 17 år og op efter – samt dramatikhold rundt om i gymnasierne, m.fl. skoleinstitutioner. Stykkets varighed: 1 ¼ time Antal medvirkende: 7 – og op til 37 Locations: 14
År / Udgivet:2012 /
Varighed:75 minutter
Område / Genre:Børn & unge / Socialrealisme & Debat
Medvirkende:6-9 ( 5 kvinder, 2 mænd, 0 børn, 0 øvrige )
Rettigheder:Danske Dramatiker
ISBN:978-87-7865-864-7
Locations:14
Musik:
Mere info:Forlaget, DRAMA
70251141




webmaster@skuespil.net
Rolleliste
Personer iscenesat Metalag 1, 2 og 4 Mai Maja Sophie Lasse Caroline Carina Rasmus
Uddrag
BIRGITTE - Hvad?! Siger I virkelig nej? Kigger kækt og overtalende på dommerne. Aarrrh. Prøv og hør, nu lader I mig lige synge en sang mere, ikke? Skal vi ikke sige det? DOMMER 3 - Det bliver tre nej’er. Og det er definitivt! Birgitte forstår, hvor det peger henad, og bliver ret panisk. BIRGITTE - (Med skingrende og høj stemme) Prøv og hør - jeg kan sagtens begynde at modtage sangundervisning! Og … få nogle andre til at skrive mine sange! I SKAL vælge mig! DOMMER 2 - Det går altså ikke Birgitte. Tårer begynder at trille ned af Birgittes kinder. BIRGITTE - (Snøftende) Det er bare fordi. Jeg synger faktisk for min mor. Hun døde for tre måneder siden. Og hendes ALLERstørste ønske var at se mig blive kendt. DOMMER 2 - Birgitte, vi er nødt til at bede dig forlade lokalet. Birgitte løber hen til dommerbordet og hiver fat i én af dommernes krave. BIRGITTE - Jeg kan også tisse på tid. Og jeg har ikke engang trusser på! Ligesom Britney. Så laver jeg en Britney. Se. Birgitte trækker bukserne ned og begynder at tisse på gulvet. Dommerne rejser sig og trækker hende ud. Stk. 2 - The Osbournes Ozzy kommer ind. Han vælter over nogle penge, der ligger på gulvet og flyder. Rejser sig og går lidt videre. Så glider han i noget tis, der ligger på gulvet. OZZY - SHARON!!! Nu har de lorte køtere pisset på gulvet igen Sharon kommer ind. Lige bag hende Kelly og Jack. Jack spiser cereals direkte fra æsken og icecream direkte fra bøtten. Der løber små hunde rundt overalt. SHARON - Årh, kom så her i små bassermusser, kom her og kyssemøssemusse mig. Hun kysser hundene, og de slikker hende overalt i hovedet. KELLY - Lad nu vær med at stå og æd alt det der lige op i hovedet på mig, for fuck sake fat det nu din spatsag, du er så mega fatsvag JACK - Prøv og chill bitch, jeg kan ikke klare alle de ord, der kommer ud af munden på dig. SHARON - Er de nogen, der har set min Hallo Kitty? KELLY - Mor sig til Jack, at han ikke skal stå og æde slik og is lige op i hovedet på mig, når han godt ved, jeg prøver at tabe mig. Ozzy roder med en mobil. OZZY - SHARON!!! Hvordan fanden virker den her iPhone? Jack spiser provokerende is foran Kelly. KELLY - Gå nu væk med den is. SHARON - Kan du ikke bare få en fedtsugning, skat? KELLY - Hvad mener du? JACK - Ved du egentlig godt, at hver gang du drikker en øl, så svarer det til at spise en magnumis? Så du kan bare holde op med at drikke eller nøjes med at tage coke, det feder slet ikke. OZZY - Hvordan virker den her lorte mobil? SHARON - Skat, du trykker bare der. Unger, kunne I tænke jer at tage med mig en tur i fitten og work out lidt, jeg trænger sådan til en omgang. JACK - No can do, har aftale med Jamie om at tage ud og købe en bike. OZZY - En ny kværn, må jeg komme med? Kelly kommer ind med en masse magasiner. KELLY - Prøv lige og hør her. Efter jeg er begyndt at være med i dancing with the stars, så er pazierne begyndt at være vild meget efter mig, og snakke mega meget om, hvor meget jeg mon taber mig ved at danse, så her forleden, ik, så var jeg på stranden, og jeg tror nogle af papasvinene fangede mig topløs, og hvis jeg er topløs i nogen af de her magasiner, så skriger jeg, og så slår jeg mig selv ihjel. SHARON - Kom så her hen og kys mor lidt små bussebasser. Sharon kysser hundene. KELLY - Hallo, prøv lige at hør, hvad jeg siger!!! Er der nogen, der hører, hvad jeg siger?