Pinocchio

Handlingen foregår i den lille italienske by Follo. Byens rare snedker og billedskærer, Gepetto, har længe lovet børnene i byen at lave en marionetdukke, men byens kvikke og lidt skrappe slikmutter, fru Rossi, mener, at han først skal lave et nyt ben til hendes bord. Men træstykket vil ikke være bordben. Det vil være en dukke, der kan danse, synge og sprælle! Og på magisk vis bliver Gepettos arbejde med træstykket derfor ikke til et bordben, men til dukken Pinocchio, der i starten bestemt ikke opfører sig ret klogt, selvom en mystisk blå pige udstyrer ham med en samvittighed; den fornuftige og altid artige Hr. Fårekylling. Stykkets varighed: ca. 80 minutter uden pause Antal medvirkende: 25 (fire voksne, 21 børn og unge) Locations: 7

Pinocchio Gepetto Hr. Fårekylling Fru Rossi, indehaver af slikbutik Skolefrøkenen Suzanna Den blå pige Mikkeline Ræv Kisser Kat Signor Aldone, teaterdirektør og dukkefører Roberta, en pige

GEPETTO - Det skal blive godt at komme i seng. Men ... Man kunne jo osse lige finde det helt rigtige stykke træ til det bordben. Så er det parat til i morgen. Jeg vil jo gerne stå mig godt med fru Rossi. Det er nok ikke så godt, at hun bliver sur. Lad mig se, hvad jeg har. (Han går ud i KS, og imens lister Jesper ind i på scenen). GEPETTO - (Fra KS med et stykke træ og en økse) Det her stykke træ kan blive et godt bordben. (Han slår let på det med øksen). PINOCCHIOS STEMME - Av! Lad vær’ med det. Det gør ondt. GEPETTO - (Snurrer forskrækket rundt og ser sig forvirret om - kikker under bordet og andre steder) Hvem sagde noget? Er her nogen? (Ler). Det må være noget, jeg bilder mig ind. (Han tager fat i træet igen og slår på det). PINOCCHIOS STEMME - Av! Nu gjorde du det igen! GEPETTO - Det er ikke sandt. Jeg hører ingenting. Det er noget, jeg bilder mig ind. (Tager træstykket med frem til publikum) Det her stykke træ, det kan da ikke tale? Kan det vel? (Mens han siger det, klapper han træstykket op og ned ad siden). PINOCCHIOS STEMME - Hold op med det! Det kilder! Og ved du så hvad, jeg vil ikke være et bordben. GEPETTO - Hvad vil du så være? PINOCCHIOS STEMME - Jeg vil være mig selvfølgelig. En dreng. En dreng, der danser, spræller og laver sjov. GEPETTO - En rigtig dreng, kan du ikke blive, men du kunne måske blive en dukke af træ! Ja, du det ku’ du. Og vi går i gang lige med det samme. PINOCCHIOS STEMME - Tak, skal du ha’. GEPETTO - Jeg må være blevet vanvittig! Jeg står og taler med et stykke træ. Jeg føler mig osse underlig tilpas. Det kribler og krabler i mig for at komme i gang. (Mod træstykket). Men, det siger jeg dig: Jeg vil ha’ arbejdsro! Ikke en lyd, hører du? (Intet svar) Godt! Du har forstået det. (Til publikum) For en sikkerheds skyld laver jeg munden til sidst. (Han går i gang med arbejdet, mens han nynner fornøjet - mens han nynner, går det gennemsigtige tæppe for. Man ser bag tæppet, at Gepetto begynder at arbejde). Den blå pige i vinduet - (Til børnene i salen) Er Gepetto nu gået i gang med at arbejde? (Børnene råber forhåbentlig ja!). DEN BLÅ PIGE - Hvad laver han? Laver han et stoleben eller laver han en dukkedreng, der kan sprælle og lave sjov? (Børnene råber en dukke). DEN BLÅ PIGE - Hvad synes I, at Gepetto skal kalde sin dukke? Børnene - Pinocchio! - Pinocchio! DEN BLÅ PIGE - Nej, hvor er det et godt navn. Det tror jeg, der er rigtigt meget held ved. Vil I love mig at hjælpe Gepetto, så dukken kommer til at hedde det? Hvad var det, dukken skulle hedde? Jeg tæller til tre, og så siger vi det alle sammen i kor! Én - to - tre.. Hele salen - Pinocchio! (Skovtæppet går for). DEN BLÅ PIGE - Det var godt! Men hvad er nu det? (Kisser kat fra KS har sneget sig ind på en due, som sidder og piller sig) Åh, nej, det er Kisser Kat på gale veje. Der må straks gøres noget (Hun ringer med en klokke - og duen smutter forskrækket ud i DS lige for næsen af Kisser - mens Den blå pige forsvinder fra vinduet). Scene 3 - I skoven KISSER KAT - Æv! Hvad var nu det? Er der nogen? MIKKELINE RÆV - (Griner henrykt af hende) Der blev du snydt. Hahahaha… KISSER - Var det dig, der skræmte den due bort, som jeg netop ville … hilse lidt på? MIKKELINE - Mig? Jeg ku’ da aldrig finde på at skræmme nogen, som du ville hilse på … Hehehehe ... KISSER - Nåh, det er jeg nu ikke så sikker på ... men, (ler) skidt - pyt med den due. MIKKELINE - Ja, pyt, pyt med den!