Spanierne i Nyborg

Prosper Mérimée: Spanierne i Nyborg er en bearbejdelse af \\\'Spanierne i Danmark\\\' oversat fra fransk af Fini Løkke 2008, opført på Nyborg Slot gennem Nyborg Historiske Teaterselskab i 200-året for de spanske troppers flugt fra Nyborg og Langeland på engelske skibe i Storebælt. Stykket er forkortet, men derved er situationerne trukket op og virkede godt på scenen overfor de 600, der så det på 6 aftener i Riddersalen. Spanierne under Markis de La Romana var reelt fanger i Marskal Bernadottes hjælpehær i Danmark 1808, da de besluttede at flygte hjulpet af den engelske agent James Robertson. De deltog senere i frihedskampen i Spanien under Wellington, og Markis de La Romana blev overgeneral under Wellington inden han døde i Portugal 1811. Hans gravmæle i katedralen i Palma de Mallorca viser flugten på skibene i Storebælt med Wellington ovenover med erobrede franske faner.

Personerne: Markis de La Romana Don Juan Diaz Den franske resident (gesandt) på øen Fyn Charles Leblanc, fransk officer Wallis, engelsk officer Værten på Trekroner Kro Madame de Tourville (el

Dag 1, Scene 1: Residentens kontor. (Militærmusik i det fjerne) Residenten (alene): Lalala; fri mig for deres djævelske musik! - Paraden er heldigvis forbi. Dér kommer General Romana i galop; nu går han ind i sit kvarter. Min instruks siger, at jeg ufortøvet skal kontakte deres officerer. I Paris ville der gå seks uger før jeg turde vise mig i offentligheden. Men på Fyn, i dette hul, er man ikke så fintfølende (Sætter sig) Spanierne forskrækker mig næsten med deres lange overskæg og deres sorte og brune øjne. Det virker som om de ikke rigtig kan li\\\' os franskmænd...Og disse spanske stakler er så forfærdeligt uvidende! de kan ikke fatte, at Napoleon bare ønsker det bedste for dem, når han giver dem sin ophøjede bror Joseph som konge..De synes øen er lidt kold. Det synes jeg også! Og så skal jeg bliver her med en flok spaniolere, danskere, tyskere og alle mulige mærkelige folkeslag. Alle disse tapre mænd lever sammen som hun og kat. Man må udspionere dem, more dem, bringe dem til fornuft, og vænne sig til natur og civilisation, sådan som mine instrukser foreskriver mig. Det er mildt sagt svært. De kan ikke få ind i hovedet, at englænderne til trods for deres sukkersøde facon er deres dødsfjender. Tænk, når vi engang får erobret England! Det er englænderne, der tvinger mig til at blive på denne gudsforladte ø sammen med disse spanske klovne...