Boblerne i bækken

I Boblerne i Bækken tager Nikoline Werdelin et usentimentalt livtag med døden. Stykket er befriende morsomt og meget livsbekræftende. Det handler om at være i nuet og gribe lykken. Livet og døden skildres uden nåde. Vi befinder os blandt kræftpatienter på Rigshospita-let, hvor fem mænd ligger for døden. De taler om kvinderne, tabene, livet og sorgen. De skændes, gri-ner og slås med puder. Maj, den halte, men danseglade natsygeplejerske er hos dem, og de får også besøg af den kvinde, der for hver især har haft afgørende betydning; konen, elskerinden, datteren, veninden. På stue 5041 er Maj mændenes lys i mørket, i denne bittersøde komedie, hvor vi ler, ikke af personerne, men af livets tragikomiske natur. Medv. 5 md, 6 kv. Varighed ca. 120 min

5 md 6 kv.

Der står en stor træbalje i en lille stump skov. Fugle kvidrer, blade rasler, vinden suser i træerne. I baljen sidder en nøgen kvinde, Bente, og trækker vejret tungt. Svagt i baggrunden hører man lyden af en rislende bæk. En mand i begyndelsen af trediverne, Morten, kommer farende, med et landkort. Han er forpustet og har blade i håret. MORTEN - Jeg kunne ikke finde hende ... jeg sagde hun skulle køre ind ved skovfogedhuset, og lige frem til tredje brandbælte ... (Han vender og drejer kortet). BENTE - Det er ligemeget, jeg kan sagtens føde uden jordemoder ... MORTEN - Det er bare underligt ... jeg fotokopierede det samme kort som vi har ... (Han rynker panden). BENTE - Gider du holde her ... jeg ... MORTEN - Nå ... vent nu lidt ... det kan selvfølgelig være, hun er kørt ind ved ledvogterhuset i stedet ... så er hun ... BENTE - Morten, skat, massage ... MORTEN - Massage! Yes ... nu skal jeg ... (Han lægger kortet fra sig, tager det op igen, folder det og stikker det i kurven. Skynder sig så at begynde at massere hendes tindinger). BENTE - Lidt længere nede, skat ... (Han flytter sine hænder i en fart og masserer hendes kæbe). BENTE - Maven, Morten. 3 BOBLER_WEerdelin 30/09/11 13:31 Side 3 MORTEN - Det er klart ... jeg er lidt forvirret ... BENTE - Ja. (Han begynder at massere hendes mave. Hun slapper af og der falder lidt ro over dem). BENTE - Hvordan var det nu vi mødtes? MORTEN - Nu? BENTE - Ja ... MORTEN - Kristelig Forenings Danseskole. Jeg havde gået der et stykke tid. Det var tirsdag ... og regnvejr ... første gang du kom. Med helt tågede briller og håret klæbet ind til hovedet, så man kunne se din isse ... du lignede faktisk Woody Allen ... BENTE - (griner) Ikke den del af det! MORTEN - Jeg blev nødt til at danse med dig, min rigtige dansepartner var i USA ... smukke Louise med hestehalen ... BENTE - ... vi gider ikke høre om hende nu! MORTEN - ... som-jeg-var-helt-vild-med- BENTE - Men! MORTEN - Næste gang du kom var håret tørt. Nu lignede du Birthe Rønn Hornbech! (Hun slår ud efter ham). ... og langsomt ... begyndte de tirsdage ... at blive hele min verden. Jeg gad ikke onsdag, blev sur over fredag, hadede søndag ... alle dage skulle være tirsdag. BENTE - Du talte takten ind i mit øre ... du havde sådan en varm drengeånde ...