Manson

Skuespillet MANSON tager sit udgangspunkt i den berygtede Charles Manson, hans kult Familien og drabene på filmskuespillerinden Sharon Tate og sel-skab i USA LA 1969. Men meget hurtigt går MAN-SON sine egne veje. Teaterinstruktøren Staffan Valdemar Holm bad mig om at læse BACCHANTINDERNE af Euripides og dreje MANSON efter dette skuespil om vanvid, ekstase og lov og orden. Allerede på dette tidlige tids-punkt gik jeg efter at Nicolas Bro skulle spille titelrol-len MANSON, og det blev mig derfor umuligt ikke at indtænke dennes imponerende præstation som HAMLET i 2008 i min forberedelse til MANSON. Og så kom jeg til at se PASSION OF CHRIST af Mel Gibson sideløbende med disse i for vejen stærkt eksplosive indlejringer i min mentale forberedelse til at begynde at skrive. Og jeg tog til NY og sad på Wolcott Hotel og læste Det Ny Testamente og gik rundt i Lower Lower East med Søren Ulrik Thomsen, ledt an af tanker udenfor min rækkevidde. Og så i december 2009 skrev jeg MANSON. MANSON er et monster. Dette ved jeg, for jeg har skrevet det. Roller: 6 h/5 k Antal lokaliteter: 5 Spilletid: 120 minutter med pause

Rolleliste CHARLES MANSON SHARON TATE VOYTEK FRYKOWSKIJ JAY SEBRING ABIGAIL FOLGER SADIE LINDA KASABIAN DOMMER SYBERBERG IVAN IVANOVITCH TIRESIAS VLADIMIR EVILENKO MODER MARIA FRØKEN POPO

ANKLAGER IVANOVITCH - Frøken Popovitch, jeg takker Dem, fordi De er kommet. Sæt Dem endelig. Dér. I vidnestolen. FRØKEN POPOVITCH - Tak. Tak. ANKLAGER IVANOVITCH - Som De måske ved, er De vores første vidne i denne retssag, Staten mod Familien. Det drejer sig om det firedobbelte drab på Sharon Tate, Voytek Frykowskij, Abigail Folger og Jay Sebring natten mellem den 24. og 25. december. FRØKEN POPOVITCH - Det ved jeg. Ja. ANKLAGER IVANOVITCH - De er rengøringskone i villaen hvor drabene fandt sted? FRØKEN POPOVITCH - Ja. Eller rettere, jeg var rengøringskone. Nu er jeg forfatterinde. ANKLAGER IVANOVITCH - Kan De fortælle mig om villaen? FRØKEN POPOVITCH - Det er en udlejningsvilla. ANKLAGER IVANOVITCH - Af den celebre slags? FRØKEN POPOVITCH - Bestemt, ja. Ellers ville jeg ikke gøre rent der. ANKLAGER IVANOVITCH - Selvfølgelig. Nuvel, et nyt selskab var ankommet den ...? FRØKEN POPOVITCH - Morgenen den 24. december. ANKLAGER IVANOVITCH - Juleaftensdag. FRØKEN POPOVITCH - Simpelthen. Jeg havde vist dem rundt, men da de begge var udmattede, undskyldte jeg mig og lovede at komme igen den følgende dag. 5 MANSON 28/09/11 14:38 Side 5 ANKLAGER IVANOVITCH - Kan De fortælle os hvad De fandt, da De ankom den 25. december om morgenen? FRØKEN POPOVITCH - Jeg drejede om ad Paradis Allé og gik op mod villaen. Jeg fiskede mine nøgler frem men så at døren allerede stod på klem. Jeg kaldte ind i det daggrysmørke hus. Ingen svarede. ANKLAGER IVANOVITCH - Hvad følte De da? FRØKEN POPOVITCH - Jeg var pissebange. ANKLAGER IVANOVITCH - Det var De? FRØKEN POPOVITCH - Ja. Det var jeg. Så ... jeg tændte lyset. Og så at der lå søer af blod på det hvide tæppe. Og ... døren ud til haven var smurt ind i blod. Og hen over en entrésofa lå et blodrødt flag. Så skreg jeg. Sådan her. (Hun skriger) Men intet skete. Intet. Overalt hvilede der en særegen tavshed som var dette de dødes hus. Jeg ... gik videre ind i pejsestuen, der lå hen i mørke. O, dette massive, uigennemtrængelige mørke ... strakte mine arme ud for at møde hvad der end var derinde, før mit blik skulle se det vanvittige ansigt eller uhyrets dyriske åsyn. Lugten var forfærdelig. Her lugtede som hos en slagter. Jeg ... tændte lyset. ANKLAGER IVANOVITCH - Hvad var det første, De så? FRØKEN POPOVITCH - Ligene. Drengebarnet der sad fast på væggen med en kniv gennem sig. Og ordene. ANKLAGER IVANOVITCH - Hvilke ord? FRØKEN POPOVITCH - Ordene! DØD OVER ALLE SVIN. KRIG. REJS JER. ANKLAGER IVANOVITCH - Og hvad var det første De tænkte, da De så alle de døde kroppe ligge hulter til bulter, det lille barn sat til væggen med en køkkenkniv og disse ord skrevet i blod?