Pastor Munk

Stykkets hovedperson er Kaj Munk, dets centrale tema er hans martyrdød. Martyriets problem belyses i en fiktiv scene mellem Kaj Munk og Karen Blixen, der som en opfølgning af temaet i sin novelle Sorg-Agre foreslår Kaj Munk, at han kunne gøre sit liv til en myte og blive en martyr for sit folk. Og i fiktive scener mellem ham og den tyske rigsbefuldmnægtigede, dr. Werner Best, der som den eneste kan beslutte sig for, at Kaj Munk bliver slået ihjel, og dermed kan give Kaj Munk det martyrium, som det er stykkets opfattelse, at Kaj Munk selv søgte. Omkring Kaj Munk i scener, som ikke foregiver at være historisk korrekte, ses hans kone, Lise Munk, kordegnen i Vedersø, og Den Anden Kvinde i Kaj Munks liv. Stykket er udgivet i 2011 i Munkiana, Kaj Munk Selskabets tidsskrift. Stykket blev i 1998 blev velanmeldt. Bettina Heltbergs overskirft i Politiken den 26.1. 1998 var Er sandhenden kun i myten? Og underrubrikken var Begavet Kaj Munk-forestilling i Odense... som foreslår ham, at han gennem og den betydning den havde. er et historisk skuepil

Kaj Munk, dr. Werner Best, Kordegnen, Karen Blixen, LIse Munk og Den Anden Kvinde. Indledningen er usædvanlig. William Rosenberg, der sminker sig til at spille dr. Best, fortæller, at det er mærkel

Karen Blixen: De ville kunne blive en martyr for Deres folk. Kaj Munk: Man kan ikke gøre sig selv til martyr, det kan kun Gud. Karen Blixen: Så må vi kalde det noget andet, for det er en smuk og dristig plan. Kaj Munk: Det er vel for banalt at nævne, at jeg både har kone og børn og at Gud måske også har haft en plan med det? Karen Blixen: Hvis de en dag skulle ændre mening, er der to ting De må huske meget omhyggeligt på. For det første, at en martyr eller en profet eller hvad De nu vil kalde det, ifølge sagens natur altid må være omngivet af et dvask og frygtsomt folk. Ellers var der jo slet ikke brug for en martyr eller en profet--- Kaj Munk: Og den anden ting, jeg skal huske på? Karen Blixen: De måtte jo i påkommende tilfælde finde én, der vil slå Dem ihjel. Og det er ikke så let, som De måske tror. Pilatus ville ikke, husker De jo nok. Kristus blev først myrdet, da hans eget folk råbte: Barabbas! Barabbas!