Askepot

Vi kender eventyret – vi holder af det – det indgår som en del af vores kendskab til livet: først må vi gå så meget igennem, men hold ud – historien ender lykkeligt med lidt hjælp fra vores gode venner. Tilsat musik og sange har denne udgave af Askepot fundet en charmerende formidlingsform, der samti-dig er tro mod genkendelsen af et gammelt eventyr: Der var engang en enkemand, som havde en yndig datter, han elskede højt. Han syntes, det var synd for hende, at hun ikke havde nogen mor, så derfor gifte-de han sig med en dame, som havde to døtre på samme alder som hans datter. Desværre døde pigens far snart, og så viste det sig, at stedmoderen var en ond kvinde, og at begge hendes døtre var lige så modbydelige som deres mor. Pigen kaldte de Askepot, og de lod hende arbejde hårdt for dem fra morgen til aften uden et venligt ord. Stykkets varighed: Ca. 80 minutter uden pause Antal medvirkende: 25 (2 voksne, 13 unge og 10 børn eller i en anden aldersproportion, hvor det er aktuelt).

Askepot Hendes stedmoder Magdalena, hendes stedsøster (Malle) Victoria, hendes stedsøster (Vikki) Den gamle konge Freddie, kronprinsen Kammerjunkeren Prinsens ven og væbne

Bum Bum sidder og klamrer sig til osten og ser ulykkelig ud. Fra hullet dukker Timmer op. TIMMER: (opdager Bum Bum). Halløjsa! Hvad laver du inde i musefælden? Var det ikke lidt dumt af dig at gå derind? BUM BUM: (stammer). Os.os.ost…. TIMMER: Ost! Ost i musefælder skal man holde sig fra. Det dér, det går aldrig godt. Jeg må hellere hente hjælp, inden det er for sent. BUM BUM: Jeg var jo bare så sulten. Undskyld! (snøfter). Askepot hurtigt ind med alle musene i hælene. Duerne dukker osse frem. TIMMER: (ivrigt). Se, se, se, se! (Peger på Bum Bum). ASKEPOT: Men dog! Din lille stakkel! Nu skal jeg hjælpe dig ud! (Hun åbner musefælden og hjælper Bum Bum ud.) Sådan et lille fæ. Du må komme langvejs fra. Her i huset er der ingen ordentlige mus, der kunne finde på at gå ind i den grimme fælde, vel? Alle musene ryster på hovedet. Der ringer en klokke, så ringer der én til og én til. ASKEPOT: Åh, nej, jeg må smutte, tag jer nu pænt af den lille fyr og husk at advare ham mod Luske. (Sille og Piv hvæser som katte, musemor tysser forskrækket på dem). TIMMER: Altid dingelingelinge i det her hus. Æv! Og atter æv! Nå, men vi må hellere ta’ os af dig, nu du er kommet. SILLE: (Tager hans hånd). Dav med dig! Hvad hedder du? BUM BUM: (stammer). B.. B. Bum.. PIV: Bum Bum? Kan man hedde det? TIMMER: Piv? Kan man hedde det? (Piv vrænger ad ham). Hvor kommer du fra? BUM BUM: Hjemmefra. TIMMER: Og hvor er så det? BUM BUM: (Ryster på hovedet og stammer) D..det ve’ jeg da ikk’… PIV: (til Sille). Han er ikke ret klog! MUSEMOR: Hvis du skal være her, må du lige med det samme lære, hvordan du skal opføre dig, og hvad du især skal passe på. PIV OG SILLE I KOR: Luske!