1410 skuespil i databasen 02.05.2024

Parasit

Simon Brønnum, Jonas Schnor
Baggrunds information
Erik og Verner er gået helt i stå. Deres liv mangler mening og indhold, og det er de godt trætte af. Men der er en udvej. Gunnar er på vej. Og når Gunnar kommer, bliver alting godt. Gunnar er nemlig life-coach, og har et godt råd eller to oppe i ærmet. Men da Gunnar endelig dukker op, er han både livs-træt og ugidelig. Han er træt af alle de "parasitter" der evig og altid gør krav på hans gode råd. De to venner får dog overtalt Gunnar til at give dem et "lille råd", og så kommer der ellers skub i det hele. Gunnar liver op, og pludselig bliver Erik og Verner overvældet med "gode råd". Men hvor gode er de gode råd så, når det kommer til stykket? Er det bare Erik og Verner der ikke kan finde ud af det? Og bliver han ikke mere og mere ubehagelig at være i rum med, ham Gunnar? Hvem udnytter hvem? Hvem er de virkelige parasitter? Stykket varer ca. 1 time og 15 minutter. 4 locations, men kan spilles i én dekoration. Der er fire større roller. Derudover er der fem små roller, som alle kan spilles af den samme skuespiller.
År / Udgivet:2011 /
Varighed:75 minutter
Område / Genre:Voksne / Psykologiserende spil
Medvirkende:3-5 ( 2 kvinder, 3 mænd, 0 børn, 0 øvrige )
Rettigheder:DRAMA
ISBN:978-87-7865-818-0
Locations:4
Musik:
Mere info:DRAMA, 70251141
Simon Brønnum m.fl.




webmaster@skuespil.net
Rolleliste
Verner Erik Gunnar Frk. Hansen Niels, Spejderlederen, Jack, Censor, Frk. Jensen og Præsten
Uddrag
VERNER: Hvad satan! ERIK: Nej, der var ikke noget med satan. VERNER: Det var satans! ERIK: Hva? VERNER: Det var fanme satans! ERIK: Ok… VERNER: Han kommer jo der… ERIK: Hvem? VERNER: Gunnar! Det dejlige menneske. ERIK: Hvor? Jeg kan ikke se ham. VERNER: Han går jo lige der siger jeg! (Løber om bag sofaen og henter flagene.) ERIK: Er det virkelig ham? VERNER: Ja det er, ja det er fanme! (Giver Erik to af flagene.) ERIK: Er det virkelig ham? VERNER: Han kommer, han kommer. Nu bliver alting godt igen. (Løber hen og henter to underlige hatte bagved sofaen.) ERIK: Er det virkelig ham!? VERNER: Vi må feste, vi må fejre… (Giver Erik og ham selv hattene på.) ERIK: Hvad laver han? VERNER: Han kommer herhen. Og se alle de dejlige ting, han har med! Vink for helvede, vink! ERIK: (Rører sig ikke) Jeg vinker som en sindssyg, hold nu kæft. VERNER: Jeg vinker også, hold fast hvor er det godt det hele. Gunnar, Gunnar… BEGGE: …Gunnar, Gunnar, Gunnar…