Fru Fønss

Manuskriptet er basseret på novellen \"Fru Fønss\" af J. P. Jacobsen. Novellen finder sted i Provence, hvor den aldrende enkefru Fønss er rejst til med sine to voksne børn, Tage og Ellinor. Rejsen er til ære for Ellinor, der lige er blevet svigtet af sin elskede, og derfor har brug for at glemme. Ud over den lille familie befinder også en anden dansk familie sig i Provence - grosserer Kastager, hans hustru og deres unge datter Ida, i hvem Tage forelsker sig mere og mere i dag for dag. Under et museumsbesøg møder fru Fønss en fremmed, der viser sig også at være dansk og tilmed hendes gamle ungdomskærlighed Emil Thorbrøgger, som hun blev nægtet at ægte af sin familie. Dette møde vækker nogle følelser hos fru Fønss, der længe har ligget skjult. Kort efter mødet med Thorbrøgger annoncerer Tage, at han har forlovet sig med Ida - hvilket ikke huer fru Fønss. Hun er i forvejen ikke særlig glad for familien Kastager. En aften da fru Fønss befinder sig alene på sit værelse, beslutter hun at gå til læsekabinettet for at få tiden til at gå dér. Mens hun befinder sig i kabinettet, går en underlig, men behagelig følelse igennem hende, og kort efter træder Thorbrøgger ind i rummet. Et par høflige sætninger udveksles, men hurtigt tager Thorbrøgger hul på et mere alvorligt samtaleemne. Han erklærer fru Fønss sin kærlighed og indrømmer, at han elsker hende lige så meget som dengang i deres unge dage. Tilmed frier han til hende, så de kan tilbringe resten af deres dage sammen. Fru Fønss giver Thorbrøgger sit ja - intet skal holde dem adskilt længere. Efter dette går de hver til sit, og fru Fønss tænker over, hvordan Tage og Ellinor vil tage imod nyheden om hendes nye ægteskab. Dog er hun fast besluttet på, at lige meget hvad de kunne finde på at sige eller gøre, vil hun ikke ændre mening. Da hun formiddagen efter fortæller børnene om forlovelsen med. Thorbrøgger, er deres reaktion katastrofal. Ellinor græder utrøsteligt, og Tage kaster sig på knæ foran sin mor, griber hendes hånd og beder hende inderligt om at blive hos dem, lade dem alene få al hendes kærlighed og glemme sit kommende ægteskab. Han beder hende sågar om at vælge mellem dem og Thorbrøgger. Men fru Fønss har allerede bestemt sig og skifter ikke mening. Denne beslutning resulterer i, at børnenes og hendes forhold ændrer sig drastisk. Tage og Elinor undgår deres mor. Der er ikke længere den samme fortrolighed mellem dem, den mindste skygge af varme følelser og hygge er forsvundet. Da Fru Fønss og Thorbrøgger bliver viet og rejser til Spanien for at bo, ender børnene med helt at slå hånden af deres før så elskede mor. Fem år går uden at der er nogen kontakt mellem fru Fønss, Tage og Elinor. Fru Fønss sender breve til sine børn blot for at få dem sendt retur. Skæbnen vil, at hun bliver uhelbredeligt syg, og på sit dødsleje sender hun sine børn et varmt og kærligt brev, hvori hun tilgiver Tage og Ellinor alt. Samtidig fortæller hun, hvor meget hun elsker dem og ved, hvor meget de elsker hende. Til sidst beder hun dem om, at tage godt imod Thorbrøgger, hvis han skulle opsøge dem for at mindes sin snart afdøde hustru, da ingen nogensinde har elsket hende som han - og dette bør de ikke bebrejde ham. Fru Fønss dør efter at have tilgivet sine børn, men det ligger hen i det uvisse, hvorvidt de har tilgivet hende.

Fru Fønss Tage ) Fru Fønss’ børn Ellinor ) Grosserer Kastager: Fru Kastager Ida Kastager ) Kastagers datter Emil Thorbrøgger tidl. kæreste med Fru Fønss

11. scene FRU FØNSS går ind i salonen. TAGE går rund nervøst, men smilende. Fru Fønss: Jeg tror jeg kan gennemskue, hvad du går og skjuler bag det udtryk. Tage: Skjuler? Jeg skjuler intet. Jeg er helt opstemt efter en flot teaterforestilling. Du ville have nydt den, der var mange af de kende skuespillere med... Hun afbryder ham, ved at lægge en hånd på hans pande. Hun tvinger ham til at se på hende Fru Fønss: Hvad er det, du har på hjertet? Tage: (nervøs) Jeg har friet til Ida Kastager – og hun sagde ja! Fru Fønss: Det var da dejligt for dig. Tage: (begejstret) Ja, hun er en vidunderlig pige, ikke sandt. Jeg bliver mere og mere forelsket i hende, for hver dag vi er sammen. Hun er meget klog og kunne forklare mig en del om det stykke vi så, det var utrolig hvad hun vidste. Mens TAGE sidder og snakker, lytter FRU FØNSS. Hun prøver ikke at virke for kølig og prøver at virke interesseret. TAGE mærker ikke, at hun egentlig ikke lytter. Scene 13 De sidder alle 3 i salon og laver forskellige ting. Fru Fønss: Kære børn. Jeg har noget vigtigt I skal vide. Noget, som vil have store forandring for os alle, noget, som måske vil komme ret uventet for jer. Jeg ved det er en ny beslutning I vil få fra mig og I må vide at, det er en beslutning, som ingen kan få mig til at ændre holdning til. Tage: Hvad er det, mor? FRU FØNS samler mod Fru Fønss: Prøv og bevar roen og vær fattet, så godt I kan, når jeg fortæller jer: Jeg vil gifte mig igen! Jeg har været kærester med hr. Thorbrøgger, før jeg kendte jeres far, I kender jo historien. Da mine forældre hørte om min kærlighed og fandt ud af, hvem Emil Thorbrøgger var, så nægtede de mig den forlovelse. Nu har vi lykkelig vis fundet hinanden igen og jeg er meget lykkelig. ELLINOR bryder sammen i gråd og TAGE rejser sig forvildet op. Græder og råber. Han løber hen til FRU FØNSS og smider sig på sine knæ. Han tager hendes hånd Tage: (hulkende og grådkvalt) Åh, men mor, kæreste mor! Hvad har vi dog gjort dig? Har vi ikke altid elsket dig? Har vi ikke, både når vi var hos dig og når vi var væk, længtes hjem til dig, som om det var det bedste vi ejede i verden? Far har vi jo ikke kendt, kun gennem dig, det er dig, der har lært os at elske ham, og når Ellinor og jeg holder så meget af hinanden, er det fordi du dag for dag, utrættelig har vist os, hvad det var, der var værd at elske hos den anden. Og har det ikke været sådan, med alle de mennesker vi har knyttet os til? Alting har vi fra dig, mor, og vi tilbeder dig mor, ligesom du vidste ... (tager sig til hovedet) Åh, du aner ikke, hvor stor vores kærlighed til dig er, men det er dig, der har lært os at holde den fascination nede, og vi tør ikke komme dig så nær, som vi så gerne ville. Og nu siger du, du vil drage helt bort fra os, skubbe os helt ind til siden! Det er jo umuligt. Hvad kan en person, der vil os det allerværst i verden, gøre mod os, der er så frygteligt som dette? Du vil os det jo godt her i verden, du mener os alting godt, hvordan kan det så være muligt, det du siger til os nu? Skynd dig, mor, at sige, at det var din spøg. Sig: ” Det var ikke sandt Tage, det var ikke sandt Ellinor! Det var bare for sjov.” Sig det mor... TAGE falder om på gulvet i gråd. FRU FØNSS er helt fortvivlet Fru Fønss: Tage, Tage, kom dog til dig selv og gør det ikke så svært, både for dig selv og for os andre TAGE rejser sig op Tage: Svært! Svært, svært, åh gid det ikke var andet end svært, men det er jo frygteligt, - unaturligt; det er til at blive vanvittig over. Aner du overhovedet, hvad det er, du har givet mig at tænke på? Min mor hengiver sig til en fremmed mand, min mor søgt, favnet og favnede igen, åh, det er tanker værre end den værste forhånelse, - men det er umuligt, det skal være umuligt! Det skal! Skulle det ikke være muligt at en søns bønner, til sin mor, kunne blive hørt? ELLINOR hulker højere og højere Tage(fortsat): Ellinor, kom og hjælp mig med at få mor til at have, bare lidt, medlidenhed med os. FRU FØNSS laver en afvigende bevægelse med hånden Fru Fønss: Lad Ellinor være, hun kan være træt nok endda, og jeg har jo desuden sagt jer, at der intet kan forandres! Det startede jeg jo med at sige jer. Ellinor: Jeg vilde ønske jeg var død, men det er sandt alt hvad Tage siger, mor, og det kan aldrig være rigtigt af dig, nu i den alder vi er i, at give os en stedfader. Du har jo også selv grædt over din egen alder og udseende... Tage: (råbende) Stedfader! Jeg vil ikke håbe han blot et øjeblik prøver ... Du er gal! Hvor han kommer ind, der går vi ud, der er ikke den magt på jorden, der skal få mig til at tåle det mindste fællesskab med den mand. Det er op til dig, mor, at vælge; - mellem ham eller os! Rejser I, nygifte til Danmark, er vi landsforviste, bliver I her, rejser vi tilbage. FRU FØNSS kigger forskrækket på sin søn Fru Fønss: Er det din alvor, Tage? Tage: Jeg tror ikke du er i tvivl; tænk blot på dette eksempel: Ida og jeg siddende ude på terrassen en måneskinsaften, og der er noget der hvisker b