W - den unge Werners lidelser

En aktuel og fri musikdramatisk bearbejdelse af Goe-the´s brevroman "Den unge Werthers lidelser" fra 1774. Romanen blev den tids "bestseller", fordi den, med sin beskrivelse af den ulykkelige kærligheds længsler, ramte plet i ungdommens romantiske sjæl. Romanen gjorde Goethe berømt og begrebet Weltsmertz til en del af vores europæiske kulturarv. "W"- den unge Werners lidelser udspiller sig i un-dergrunds-miljøet omkring natklubben "Klopstock", hvor Werners ven William om natten forvandler sig til natklubsangerinden Wilma. Her udleves den totale seksuelle frihed blandt androgyne, transseksuelle og dragqueens, som dyrker og hylder retten til at elske alle - og elske med alle og enhver! Men "W" elsker kun Lotte - den eneste ene - og "W" er villig til at gå i døden for sin kærlighed .

W= WERNER DIDI LINDA DODO LAJLA DIVINE ALBERT LULU LOTTE/MOR CARLO WILLIAM/WILMA ONKEL WERNER

W: (til publikum) Kan det hele slutte, før det er begyndt? Jeg har aldrig vidst hvem jeg var, eller hvorfor jeg er her (ser ned i vandet) Men nu skal jeg afslutte det, som jeg aldrig fik begyndt…. DIDI: Miev..Miev…Miev…(laver violin) Det er ham der historien handler om… DODO: …ihverfald ifølge ham selv… DIDI: Det er ham, der er Werner….eller det må I endelig ikke sige jeg har sagt. Det er kun hans mor, der kalder ham Werner. Alle andre kalder ham bare W. W er lidt nede for tiden…eller, det har han faktisk været længe… DODO: …meget længe… DIDI: …faktisk lige så længe han kan huske. Faktisk har hans liv været én lang nedtur, siden den dag i kirken, hvor præsten sagde hans navn for første gang: ”Jeg døber dig… WERNER..erner..erner…erner…” (mikrofonforstærket med ekko – en stemme ”ovenfra”) DODO: Werner havde engang en onkel. Onkel Werner. W har aldrig kendt ham. Af gode grunde. Det gik ikke så godt for onkel Wer-ner. Faktisk så gik det rigtig skidt. Onkel Werner døde af druk…2 måneder efter Werner blev født. DIDI: Der var ingen, der savnede ham. For der var ingen, der rigtig ku` li` onkel Werner. Men Werners mor, som var gravid på det tidspunkt, og derfor gik rundt og var sådan lidt blød om hjertet, fik pludselig ondt af den gamle. Så da hun stod der, som den ene-ste, ved hans kiste, besluttede hun, at hvis det blev en dreng ville hun kalde ham Werner. Som sådan en slags ”plaster på såret”…. DODO: …og nu sidder W, som så mange gange før, og over-vejer om han skal gøre en ende på sit liv som Werner. Faktisk er han ved at skrive et afskedsbrev…fra Werner til verden… WERNER har ikke noget at skrive med, så DIDI rækker ham en pen….men han har heller ikke noget at skrive på, så DODO rækker ham et stykke hvidt papir. Werner skriver afskedsbrevet, samtidig med at han læser det højt: afskedsbrevet projiceres op på hele bagtæppet, så folk kan ”læse med”….mens han ”læser”… Afskedsbrevet projiceres op med skælvende håndskrift på væggen. W: (skriver/læser højt). Jeg ved ikke hvorfor jeg er her. Ved ikke hvorfor jeg står op, eller hvorfor jeg går i seng. Vi mennesker tumler bare blinde rundt på jorden, uden at vide hvor vi kommer fra, eller hvor vi går hen…. Når jeg ser på hvordan folk bruger al deres energi på at skaffe sig materielle ting, som ikke har andet formål, end at skabe behov for nye, så bliver jeg så led ved det hele… Det eneste jeg har er min frihed. Friheden til at forla-de denne naragtige verden, når jeg vil. Og det vil jeg nu. Jeg må væk herfra. Nu. Det er nat. Jeg er alene. Som altid. Alt er så stille om-kring mig. Ingen stemmer hvisker i vinden. Intet svar høres. Alle andre sover roligt og aner ikke, at de aldrig får mig at se igen. Jeg er allerede usynlig. (ser op i stjernehimlen) Og stjernerne?...de 10.000 øjne?...jeg kan aldrig se op i stjernerne, uden at tænke på døden. Mon vi lever videre deroppe et sted? Mon der er nogen, der genkender os deroppe? (suk!) Når I læser dette brev, så er jeg væk….