1410 skuespil i databasen 24.04.2024

Slutstrand

Nicolas Bro
Baggrunds information
Nicolas Bro skriver selv om sit stykke: "Jeg vil gerne beskrive et kvindesamfund, som fungerer optimalt. Det er et langt mere kollektivt og omsorgsfuldt fællesskab, de har stablet på benene, end vores eget. De uddanner sig mere, de knokler som vanvittige og hvis det ikke var, fordi de var ved at uddø, så ville det her være et ønskværdigt sammenhold, som i stykket har eksisteret i 33 år." Nicolas Bro har arbejdet med manuskriptet i 1½ år. Kun kvinder på scenen. Kvinder i alle aldre, Syv scener. Syv kvinder.
År / Udgivet:2010 /
Varighed:120 minutter
Område / Genre:Voksne / Samfund / Debatstykker
Medvirkende:6-9 ( 7 kvinder, 0 mænd, 0 børn, 0 øvrige )
Rettigheder:DDF
ISBN:978-87-7865-777-0
Locations:7
Musik:
Mere info:DRAMA, 70251141
Nicolas Bro




webmaster@skuespil.net
Rolleliste
KIM EVA NICO ALEX BO RENE MOTHER FREJA
Uddrag
EVA: Jeg har tænkt på at finde ud af mere omkring far. KIM: Der er ikke meget og sige om ham. EVA: Hvordan så han ud? KIM: Han var vansiret. Men vi skal ikke snakke om ham i dag. EVA: Vansiret? Var alle mænd ikke det på en måde. KIM: Hvis du virkelig vil vide det, så skal jeg fortælle dig hvad jeg ved, en dag, men ikke nu. EVA: Jeg ved at han hed Josef og var leder af et stort land. Jeg forestiller mig at han var en rigtig far. Med hår over det hele. Måske kunne han svinge sig i trækronerne ligesom en abe, altid på udkig. KIM: De fleste er enige om at Josef Stalin var et uhyre. EVA: Det tror jeg ikke på. KIM: De fleste steder bliver han beskrevet som inkarneret ondskab, ondskabsfuld og paranoid. (Eva bliver lidt forskrækket, hun beslutter sig for ikke at tro på det). EVA: Tiden former et menneske som det vil. Et eftermæle skaber altid det værste eller det bedste for et menneske. Josef Stalin, jeg kan godt li det navn. Jeg tror at han elskede sit folk, men måske ikke følte sig rigtig elsket tilbage. Jeg tror han var kompliceret. KIM: Han var berygtet for at få alle dem der kom for tæt på ham myrdet, endda hans egne børn. EVA: Når man føler et ansvar, for kærlighed og tryghed, så må man nogle gange tage svære valg. Det koster altid noget. Og en stor leder er altid omgivet af løgnere, der prøver at tilrane sig magt. Måske han selv følte sig som kunstner, den tanke kan jeg godt lide. Et hjerte der må bære menneskeheden i sit kammer, ligesom Mother. Jeg tror at han var en stor kunstner. KIM: En kunstner knuser ofte det hun holder allermest af. EVA: (Gider ikke at høre efter). Stakkels far. Jeg holder allerede mere af ham.