De evige højder
Kaj Nissen
Baggrunds information
En samling af kortere tekster - monologer, dialoger, scener og digte - som under ét udgør en rejse gennem alderdommen.
Med humor og barokke indfald gennemspilles i en kabaretagtig form scener fra den sidste del af livet - til tider skildret som kunne det være begyndelsen på samme. Her høres ingen jammerklager - men måske nok hen ad vejen en stille protest.
Det vi møder, er nogle menneskers syn på livets sidste faser. De læg-ger ganske poetisk og absurd ud, men drejer i stigende grad over i en mere og mere politisk retning, dog uden at sætte poesien og det groteske livssyn over styr.
Rolleliste
1-3 medv.
Uddrag
ET PAR ORD OM AT HUSKE
(Alle fire tager sig af det følgende)
KVINDE 1:
Jo mere man glemmer, des bedre husker man.
KVINDE 2:
Det kommer sig selvfølgelig af at hjernen er som en si.
MAND 1:
Den lader alt det overflødige sive bort for på den måde at gøre plads til det væsentlige.
KVINDE 2:
Nemlig de ting der bør huskes.
MAND 2:
Endelig er det også sådan at jo mere man har inde, des mere har man råd til at miste.
KVINDE 2:
Af en forfærdelig masse vil der altid være noget til-bage.
KVINDE 1:
Måske ikke nok til at besejre verden.
KVINDE 2:
Men dog en del.
(alle fire stopper op og lytter til stemmen i det følgende)