1410 skuespil i databasen 24.04.2024

En plads i mit hjerte

Andreas Garfield
Baggrunds information
Et ganske almindeligt ægtepar mister deres datter i en trafikulykke. Hverdagen rives itu. Stykket følger de efterfølgende følelser: Sorgen, hævntørsten og den tilgivelse, som må indfinde sig, hvis livet skal vende tilbage.
År / Udgivet:2009 /
Varighed:80 minutter
Område / Genre:Voksne / Familie- & Kønsroller
Medvirkende:3-5 ( 2 kvinder, 3 mænd, 0 børn, 0 øvrige )
Rettigheder:DDF
ISBN:978-87-7865-765-7
Locations:1
Musik:
Mere info:DRAMA, 70251141
Andreas Garfield




webmaster@skuespil.net
Rolleliste
Personer: ANNESOFIE SEBASTIAN MILLE BJARKE PETER TINE ("Kun som besked på telefonsvarer")
Uddrag
Sebastian kører hende. Har du fået det hele med? SEBASTIAN: Ved du hvad, nu må du altså til at lægge det pylre-hysteriske af dig. Det er fint nok, jeg skal ringe ned til bageren og gøre mig selv til grin, men når du begynder at sige, hun ikke må køre med andre, så må du altså til at tage dig sammen. BJARKE: Kom, skal vi ikke gå ned i gården, mens far og mor de snakker. BJARKE tager ANNESOFIE ved hånden og følger hende ud. MILLE: Behøvede du at sige det? Behøvede du at sige det foran Bjarke? Ved du hvad, det kan godt være, du synes, jeg er latterlig, men så er det fordi, du ikke ved, hvad det vil sige at være en ansvarlig forælder. SEBASTIAN: A' hvad for noget? MILLE: Han kører jo som en brækket arm. Kører rundt i sin lille sportsvogn, og / SEBASTIAN: Han kører i vores bil, for fanden. Han kunne have været henne og aflevere hende / MILLE: Det handler ikke om ham. Det handler om at / SEBSATIAN Ja. Du har ret. Du har fuldstændig ret, det handler ikke om ham. Det handler om, at du er ved at udvikle en eller anden psykose, hvor du ikke tør at overdrage noget til andre mennesker. Du tør godt lade ham følge hende ned i gården? Sæt nu de falder på trappen. Sæt nu han finder på at se, om hun kan finde ud af selv at gå over vejen. MILLE: Sebastian. SEBASTIAN: Sæt nu, han pludselig opfordrer hende til at løbe rundt så hurtigt, hun kan og så bagefter giver hende stød for at se, hvor meget hun kan tåle. MILLE: Vil du ikke godt / SEBASTIAN: Du bliver nødt til at give slip og stole på andre mennesker. Acceptere du ikke kan forhindre, hvis hun for eksempel får boldtræet i hovedet henne i skolen. Hvis hun gør det, gør det skideondt, og det er pissesynd, men hun dør ikke af det. Hun lærer, at næste gang skal man holde afstand, når man slår katten af tønden. Skat. Baby. Jeg elsker dig. Jeg elsker dig så højt. Og jeg ville aldrig tillade, at nogen som helst gjorde dig eller ANNESOFIE ondt. Men lige nu, da tror jeg, da er jeg bange for, at det du gør, at det. MILLE: At jeg gør hende ondt. Det er det, du siger ikke? (pause) Godt. Så lad ham køre hende. SEBASTIAN: Skat /