Pitbull

Et humoristisk bidende portræt af den vildtvoksende danske frygtkultur... I et hyggeligt rækkehuskvarter, hvor lavendelbede og ligusterhække strutter om kap, har sommerferiens længe ventede varme dage endelig indfundet sig. Fie og Claes har sendt ungerne på ferie med farmor, mens de selv fordriver tiden med huslige sysler og rødvinssejlende møder i grundejerforeningen - lige indtil Fies samspilsramte lillesøster flytter ind oppe på børnenes værelse. I hendes kølvand er der noget der lugter mistænkeligt af våd hund, siger lyde, og strejfer omkring i kvarteret om natten. Det kunne være noget farligt, måske ligefrem dødbringende. "Den mand (Jakob Weis, red.) skriver hverdagskomedier så stærke i replikkerne, så sikre i komikken, så kloge i menneskeskildringen, så fint aflyttede fra virkelighedens verden, at man bare må klappe i sine små, fedtede anmelderhænder af fryd. Pointerne falder usvigelig sikkert, virker aldrig anstrengte eller tilstræbte, men vokser organisk ud af de anspændte situationer"

Varighed: 2 timer og 5 minutter incl. pause. Medvirkende: 2 mænd og 2 kvinder. 2 locationes

CLAES: Smadrer hvem?...Hvad mener du? PITY: Dem der lytter? Vi smadrer dem der lytter...ikk`? CLAES: ...Eh...jeg?...hvem gør? PITY: (fuld af forventning) Vi gør. CLAES: Jeg tror...Skal vi ikke...Om igen...Om igen, du. Kom og sæt dig. Claes sætter sig. Pity tøver et øjeblik. Så sætter hun sig over skrævs på sofaryggen. Møver sig lidt på plads med sofaryggen mellem sine ben. Claes beklemt ved synet. PITY: (helt stille, nærmest som "undskyld") ...yeha! CLAES: Hvad siger du? PITY: Jeg siger bare, yeha. Pity rokker forsigtigt med underlivet. CLAES: Ja, ja...jeg er med, Pity. Det er flot...yeha. PITY: Nåja, og ved du hvad? CLAES: Nej? FIE: Hvor er Fie så? CLAES: Om jeg ved hvad Fie...eller hvor Fie?...Jamen, Fie er nede efter, efter...burgere. PITY: Til mig så? CLAES: Ja, narh...til mig. PITY: Og så også til mig? CLAES: (allerede picky) Nej, Pity, bare til mig... Stilhed. CLAES: (forts.) Men det er ikke fordi, du ikke må få noget at spise. Er du sulten? Du er med på hvor køkkenet er, ikk`? Claes peger i retning af køkkenet. Pity reagerer ikke på anvisningen, men vedbliver blot med at se på Claes. Claes rejser sig uden at gide, og går hen i døren til køkkenet. Pity følger ikke han bevægelse. CLAES: (forts.) Hèr. Pity! (Knipser - som til en hund) Hèr Pity! Hun vender hovedet og kigger på ham. CLAES: (forts.) Hér er køkkenet. Og du ta`r bare, skal vi ikke sige det? PITY: Jo?... CLAES: Mad. Du ta´r bare mad i køleren, når du er sulten. Er du sulten? Claes tøjler sin irritation. Går hen og sætter sig igen. CLAES: (forts.) Sig mig fryser du ikke? Du må da skide-fryse?...Hvorfor ta`r du ikke noget tøj på? PITY: (fniser)Det har jeg glemt. CLAES: Ja, men så smut du op og tag´ det på nu... PITY: Jeg har glemt det. CLAES: Okay?...Hvorhenne? PITY: Ude i Holmbladsgade. CLAES: Du har simpelthen glemt dit tøj i Holmbladsgade? Claes smiler forbløffet. Pity nikker, som rummer adressen en vigtig hemmelighed.