Eron og Iselin

Lise sidder derhjemme og venter på, at far skal komme hjem fra arbejde. Men han kommer ikke, og efterhånden bliver hun træt og falder i søvn. Pludselig dukker en mærkelig skikkelse op og fører Lise ind i en eventyrverden fyldt med elverpiger, forheksede dyr, mærkværdige planter - og midt i det hele ligger skovsøen og lokker med den smukke nøkkerose. Men da Lise rækker ud for at plukke den, sker der noget... Historien om Eron og Iselin handler om to børns møde med eventyrets verden og om, at vi alle - store som små - har behov for at være en del af de øjeblikke, hvor virkeligheden forsvinder, mens vi lader os opsluge af fantasiens og teatrets magiske univers. Stykket inspirerer til at arbejde med scenografien og kostumerne.

20-30 medvirkende Varighed ca. 50 min

PAN: Så, gå nu hen til ham! Kan du ikke se, at det er begyndt. ISELIN: (Træder frem) Men du spiller jo ikke på den! ERON: (Standser op) Hej, hvem er du? ISELIN: (Tænker sig lidt om) Jeg hedder Iselin. ERON: Er du ikke sikker? ISELIN: (Nøler lidt) Jo, selvfølgelig. jeg hedder Iselin.. (Kigger hen på fløjten, som ligger på jorden) Du sagde, du kunne spille, men fløjten klarer sig vist fint uden dig.! ERON: (Forvirret) Nej, jeg kan ikke spille rigtig, men jeg tror nok, jeg er lige ved at finde ud af det. ISELIN: Måske er det min skyld, at den spiller. Jeg mener.. det var jo først, da jeg kom, at den spillede rigtigt. Ikke sandt? ERON: Hvad skal det sige? ISELIN: Det ved jeg heller ikke. måske fordi det er et eventyr? ERON: Eventyr.... hvad er det?