1410 skuespil i databasen 28.03.2024

Håndværkerne

Line Knutzon
Baggrunds information
Et ægtepar har købt en nedlagt rønne på landet for at udleve drømmen om det gode liv, og nu skal de i gang med at renovere ruinen. Med sorte håndværkere, naturligvis, for når man er gode mennesker, kan enkelte undtagelser tillades. Herfra starter et liv i håndværkernes vold. Håndværkerne bestemmer alt, for de ved alt. Men dette rædselsregime kalder efterhånden en hidtil ukendt brutalitet frem i de gode mennesker.
År / Udgivet:2009 /
Varighed:120 minutter
Område / Genre:Voksne / Samfund / Debatstykker
Medvirkende:10-20 ( 4 kvinder, 6 mænd, 0 børn, 0 øvrige )
Rettigheder:All That management
ISBN:978-87-7865-748-0
Locations:3
Musik:
Mere info:DRAMA, 70251141
Line Knutzon




webmaster@skuespil.net
Rolleliste
ALICE MAGRETE KARL MANFRED BECKMANN GLEN MAREK KAROLA HALBROR MOR OSKAR
Uddrag
KARL: NEJ! Der sker simpelthen det, at vi er nødt til at grave halvanden meter ned i jorden for at få noget højde, det andet er sgu for lavt. Man bliver jo KVALT inde i de huse. mast ihjel.hader små stråtækte huse.. MANFRED: Nå, hvorfor fanden har du så købt et? KARL: Hold nu kæft, Manfred. MANFRED: Undskyld, men man må da ikke grave dem ud, de huse er fredet i klasse A, det ved jeg da! KARL: Ja ja, der er så meget man ikke må, man må heller ikke ha' sorte håndværkere gående Manfred, vel? Og i to må heller ikke få klippet jeres hår af min lillesøster.. der er så meget man ikke må... Men vi gør det sku alligevel HA HA. .. Der grines ikke MAGRETE: Ja, jeg er nu meget glad for det, det ligger lige ned til vandet og man kan gå derned på... KARL: NEJ, der er det ved det, at det ligger lige ned til vandet, man kan gå derned på et minut MANFRED registrer hvordan KARL tager MAGRETE´s sætninger. KARL: Såååå Manfred, ikke så trist MANFRED: Jamen jeg er ikke trist KARL: Gu er du så!... Nogengange så tvinger jeg mig selv til at smile. Så smiler jeg helt sindssygt, selvom jeg bare har lyst til at .. uhhh, du ved, bare smadrer næven ind i noget, så smiler jeg vreden væk, og det virker sku, ikke Maggie???? MAGRETE: Jo ALICE: Men Karl, vi er ikke vrede KARL: Gu er I så, alle er vrede, dig mig, dig og dig og alle, ALLE er vrede..(for sig selv:) Jeg orker ikke mere, skrid med jer.. Nå nej! Det er os! Vi ses på lørdag KARL går uden MAGRETE MAGRETE: KARL????.....nå. MANFRED hjælper hende op MANFRED: Farvel Lille MAGRETE: MAGRETE: Farvel, vi ses på lørdag