1410 skuespil i databasen 23.04.2024

Taj Mahal

Finn Methling
Baggrunds information
Sightseeing og Taj Mahal På teatret gives tragedien sædvanligvis før komedien. Her er det omvendt og nok i større overensstemmelse med virkeligheden hvor morsomheder trives før sorgens og dødens vælde. Det fremgår klart at begge tekster kræver en skuespiller af hankøn. Dog kan Sightseeing med held og tungen i kind demonstreres af et hunkøn.
År / Udgivet:2009 /
Varighed:45 minutter
Område / Genre:Voksne / Monologer
Medvirkende:1-2 ( 0 kvinder, 1 mænd, 0 børn, 0 øvrige )
Rettigheder:Nordiska
ISBN:978-87-7865-746-6
Locations:1
Musik:
Mere info:DRAMA, 70251141
Finn Methling




webmaster@skuespil.net
Rolleliste
1 md
Uddrag
Senmiddelalderlig, centralasiatisk hofmusik. Høres et øjeblik. Toner meget langsomt bort under det følgende. DEN GAMLE MAND: Hvor tror I, vi er? Musikken, der lyder for mit indre øre, er østerlandsk, men det siger ikke noget om, hvor jeg befinder mig på kloden. Heller ikke når der lyttes i virkeligheden. I dag kan alt høres hvor som helst. Og hvor som helst er i dette tilfælde en dansk parcelhus-terrasse, hvor jeg sidder med snaps og øl og ser på græs, buske, frugttræer og et nabohus' hvide gavl mellem trækroner under en blå himmel med svulmende hvide cumulusskyer. Det er sidst i juli. Klokken er ni aften. Skænker snaps af klukflaske, tømmer glas – kort. Ah! Citerer efter hukommelsen "Mit øjes hånd skænkede mig kærlighedens vin, og mit bæger var hendes ansigt." Sukker, afkapsler ølflaske, drikker af flasken, udbryder pludselig.