Fugle forlader ikke
Marie Markvard Andersen
Baggrunds information
Fie lever et ganske almindeligt liv. Et liv, der rummer alt det, som det burde. En kæreste, en familie, et arbejde. Alligevel føles noget forkert. Hun drømmer om mere. Hun drømmer om at blive til en anden, en der tør at udleve alle de drømme hendes hjerte gemmer.
Da den lidenskabelige og karismatiske Søren dukker op I Fies liv, begynder drømmene endelig at gå i opfyldelse. Men prisen for forandring er høj, og langsomt vokser skellet mellem den virkelighed som Fie ikke kan slippe, og de drømme der svinger mellem frisættelse og besættelse.
"Virkeligheden er bare hvad vi gør den til. Kærligheden får os til at slippe alle de latterlige små
illusioner vi bærer rundt på om virkeligheden. Det er det der gør kærligheden mere virkelig end alt
andet, kan du ikke se det...?"
Rolleliste
Roller:
Fie
Søren
Jan
Anna
Mor
Far
Lea
Uddrag
JAN:
Tak for mad, Anna.
ANNA:
Det var så lidt. Vil I have en kop kaffe inden i går?
Jan og Fie kigger på hinanden og nikker.
ANNA:
I øvrigt, ved I hvem jeg mødte forleden? Katrine! Og
hun havde fået mave på, kan jeg ellers love jer for!
JAN:
Var hun blevet tyk?
ANNA:
Nej, hun var da gravid! 8 måneder henne, så hun så
ud som om hun var temmelig klar til at springe i
luften.
JAN:
Hold da op... Nej, hvor er det underligt at tænke på.
Der plejede fanme at være gang i hende, hun gik i
byen hver eneste weekend!
ANNA:
Ja, det gør hun ikke mere. Hende og Christoffer skal
giftes til sommer.
FIE:
Giftes?
ANNA:
Ja, hun fortalte at de allerede har bestilt lokaler ude
på Skovgården. (henter kaffekande og kopper)
FIE:
Det troede jeg ikke... Jeg mener, de har da bare aldrig
virket særlig... forelskede. Var de ikke gået fra
hinanden?
ANNA:
Jo, men så blev hun jo gravid, og så prøvede de igen.
Og nu går det vist meget godt.
FIE:
Jeg håber da ikke, at det er derfor de skal giftes...
JAN:
Det er da fint hvis de kan få det til at fungere. Også
for barnets skyld.
FIE:
Ja, måske...
ANNA:
Jeg tror de er glade for hinanden.
FIE:
Okay... (Anne kigger bebrejdende på hende) Hvad?
ANNA:
Du mener, at det skal være den store kærlighed?
FIE:
Nej, nej. Det må de da selv om. Hvis det er fint for
dem, så er det fint.
JAN:
Nogen har det måske godt, bare de er glade sammen.
Christoffer har altid gerne villet have børn, det har
han da tit talt om.