1410 skuespil i databasen 28.03.2024

Kosmisk frygt

Christian Lollike
Baggrunds information
Smoggen hænger tungt over L.A. Bilkøerne er lange og folk i Tokyo stimler sammen med luftautomaterne. I Kina brænder forbrændingsanlæggene huller i ozonlaget. I Bangladesh er der oversvømmelse og familier rives fra hinanden. Bratt Pitt vil redde Planet Earth. Gennem tre personers leg og vekslen mellem forskellige holdninger til klima forsøger Christian Lollike at tegne et portræt af den økokalyptiske afmagtsfølelse.
År / Udgivet:2009 /
Varighed:60 minutter
Område / Genre:Voksne / Samfund / Debatstykker
Medvirkende:3-5 ( 1 kvinder, 2 mænd, 0 børn, 0 øvrige )
Rettigheder:Nordiska
ISBN:978-87-7865-734-3
Locations:1
Musik:
Mere info:DRAMA, 70251141
Christian Lollike




webmaster@skuespil.net
Rolleliste
A B C
Uddrag
A: Og når han holder hårdt om mig, er jeg ved at tude, og jeg ved, det er ham, der er ked af det, men jeg tuder, og jeg ved ikke, om det er fordi min far er alkoholiker, eller om jeg bare lider af verdens mest selvudslettende Florence-Nightingale-kompleks, men det også lige meget, for det er i de sekunder, hvor han holder mig hårdest, det er i de sekunder, at jeg ved at jeg er til. B: Og så holder hun om mig med sine økologisk hænder, for hun handler skam de rigtige steder, ja, den slags går hun meget op i, og har i parentes bemærket også råd til det, men det tænker jeg ikke på eller det gør jeg, men samtidig står jeg der og falder fra hinanden. A: Jeg elsker dig. Også når du er selvoptaget, og slæber din sarkasme efter dig som et kors. B: Jeg ved godt, at du er pisse træt af mig, og det forstår jeg godt; jeg er også pisse træt af mig selv, men jeg sidder fast i min kynisme, i mit sortsyn og min selvforagt, og kan på ingen måde se, hvordan jeg skal redde mig i land på den ø, du kalder håb. For der er langt over, og jeg er langt ude, og har for længst glemt, hvordan man svømmer, og jeg siger tak for redningsvesten, og jeg ved godt at der er mennesker, der har det værre end mig, og hvis du har lyst til smide mig ud nu, så forstår jeg det godt, for jeg dræner dig, gør jeg ikke?