1410 skuespil i databasen 20.04.2024

Pis

Kamilla Wargo Brekling
Baggrunds information
KVINDE 5: Mig og mit arbejde. Mig og mit arbejde vi har slået pjalterne sammen. Mit arbejde er flyttet ind. I starten var det helt platonisk. Vi havde luret på hinanden og flirtet, men jeg havde aldrig troet at jeg kunne få det, mit arbejde. Det var uopnåeligt. Men så svingede vi bare. Vi svingede. Vi har haft så mange aftener, så mange aftener hvor timerne er fløjet og vi har grinet og det blev bare blevet tættere og tættere og dybere og dybere. Og nu altså… jeg tænker på mit arbejde hele tiden, jeg kan bare sætte mig i et hjørne og svæve… Jeg tænder på mit arbejde, jeg vil hele tiden med mit arbejde 24 timer i døgnet. Jeg har så meget lyst og energi. Og jeg gør noget ud af mig selv for mit arbejde, tænker hele tiden over hvad jeg skal tage på og skal jeg have løst hår eller opsat hår og hvad vil mit arbejde bedst kunne lide, kan jeg tage lårkort på - er jeg for nedringet. Men det er altså ikke kun fysisk. Mit arbejde og jeg vi er på bølgelængde. Mit arbejde sparker til mig. Vi matcher hinanden. Det er ping pong på højt plan. Det er første gang at jeg kan sige: ”Dig vil jeg blive gammel med.” Vi har så mange drømme mit arbejde og jeg, og nu snakker vi om at investere sammen, altså der er ikke nogen grænser. Vi vokser. Vi vokser sammen! Det er klart, børnene synes selvfølgelig det er svært. De kan jo godt mærke, at jeg tænker på mit arbejde hele tiden og lige så snart de er puttet, så vupti, så er det tilbage til mit arbejde. Jeg vågner om natten og tænker på mit arbejde. Men ind i mellem så går det hele op… altså nu her i sidste uge for eksempel der havde vi en virkelig fin aften børnene og mig og mit arbejde, hvor vi spillede spil og hyggede os. Og det næste skridt er selvfølge, at børnene skal kunne være alene med mit arbejde. Så nu er jeg så småt begyndt på bare lige at smutte til købmanden 5 minutter. Hvor de så har været alene med mit arbejde. Og der har ikke været nogen problemer. Men det helt store er sommerferien. Det glæder jeg mig til. Bare mig og ungerne og mit arbejde… 14 dage i sommerhus.
År / Udgivet:2009 /
Varighed:90 minutter
Område / Genre:Voksne / Samfund / Debatstykker
Medvirkende:3-5 ( 0 kvinder, 5 mænd, 0 børn, 0 øvrige )
Rettigheder:Nordiska
ISBN:978-87-7865-732-9
Locations:1
Musik:
Mere info:DRAMA, 70251141
Kamilla Wargo Brekling




webmaster@skuespil.net
Rolleliste
MAND 1 MAND 2 MAND 3 MAND 4 MAND 5
Uddrag
MAND 3: Man kan altid få fat på mig. Jeg har 4 telefoner. En stationær plus arbejdsmobilen, og den er god, for hvis jeg taler på den stationære, så kan jeg se nummeret på den der ringer op – og de kan lægge besked og jeg kan ringe tilbage, eller jeg kan lynhurtigt afslutte den stationære, hvis jeg kan se det er en vigtig person der ringer. Nummeret på min arbejdsmobil er 20 22 49 90. Min private mobil er 22 45 30 12, mit hjemme nr. er 32 95 12 11, og den stationære på arbejdet er 32 54 89 51. Det er den direkte, men du kan også ringe til receptionen 32 54 89 00 og bede om lokal 3310. Eller til min sekretær på 33 33 33 91 og efter kl.17 og i nødstilfælde på 20 20 40 80. Så har jeg en hemmelig mobil med et nr. som jeg hele tiden skifter ud, det er kun til de nærmeste, lige for tiden er det 40 87 99 88. I sidste måned var det 21 77 76 67 og fra næste uge bli’r det 26 47 10 15. Man kan også få fat på mig på poh@worldonline.com, eller dsl864@vip.cybercity.dk eller bozze@gmail.com, altså g mail og så bozze med to z ´er. Eller 44444444@comxnet.dk.