1410 skuespil i databasen 28.03.2024

Med liv i egne hænder

Ina Bruhn
Baggrunds information
Unge politiske aktivister står bag de værste uroligheder i Europa i nyere tid. I Genova i 2001 dræbte politiet en aktivist under voldsomme kampe, og da EU holdt topmøde i Göteborg, skød politiet med skarpt mod 25.000 hærgende aktivister. Danmark har også sine antiglobaliseringsaktivister. Maskerede, bevæbnede, unge danskere, der melder krig mod et verdenssamfund, de ikke kan stå inde for. De unge aktivister i "Med Liv i Egne Hænder" gemmer sig i en forladt bygning dagen inden et større topmøde i København. De har taget et valg om at målet helliger midlerne. Og midlerne er molotow-cocktails, jernstænger og bolte affyret med slangebøsser ... Hvem er de danske unge, som slås mod politiet? Hvad er det de diskuterer, mens de venter på morgendagens opgør - og hvad sker der med dem, der ikke længere vil eller tør deltage i volden? Og hvad med hende, der bliver opsøgt af sine to søstre, der prøver at hente hende hjem til et småborgerligt liv? Skifter hun mening, eller er det i virkeligheden hendes to søstre, der trænger til at få rusket ved deres verdensbillede? Hvem stikker af, hvem bliver såret, og hvem er villig til at tage ikke bare sit eget, men også andres liv i egne hænder for et politisk mål?
År / Udgivet:2006 /
Varighed:90 minutter
Område / Genre:Voksne / Samfund / Debatstykker
Medvirkende:10-20 ( 11 kvinder, 6 mænd, 0 børn, 0 øvrige )
Rettigheder:DRAMA
ISBN:978-87-785656-8
Locations:3
Musik:
Mere info:DRAMA, 70251141
Ina Bruhn




webmaster@skuespil.net
Rolleliste
Mia Anli Pernille Kat Mille Ditte Malle Riina Janne Hansen Tipper Sanne Vivi Dina Noller Fie Nick
Uddrag
Musikken fra scene 1 fortsætter. Sanne, Dina og Viv fylder væske fra en benzindunk i halvliters colaflasker. Noller kommer ind. Hun slukker musikken. NOLLER: Hvad laver I? SANNE: Molotovcocktails. NOLLER: Er du dum eller hvad? SANNE: Du sagde da… VIVI: Altså, det var da benzin, flasker, klud… NOLLER: (Afbryder)I bruger plasticflasker, Vivi? VIVI: Ja… NOLLER: Man kan sgu da ikke lave molotovcocktails i plasticflasker! SANNE: Hvorfor ikke det? NOLLER: Fordi når du kyler dem efter folk, så går de lissom ikke i stykker, vel? Og det er jo nok lissom det, der er ideen! (Sanne glor på plasticflaskerne. Dina sætter flaskerne fra sig og tænder en smøg.) Hold kæft, altså… Hvor mange har I lavet? VIVI: En fem… ti… tredive stykker. NOLLER: Tredive? I bliver nødt til at lave dem om. De skal laves på glasflasker. (vender sig mod Dina) Dina, gider du godt lige lade være med at ryge hér! DINA: Hvorfor det? NOLLER: Fordi vi nok har benzin stående overalt! DINA: (trækker på skuldrene, rejser sig og sætter sig på pallerne) Slap dog af. SANNE: Hvor havde du tænkt dig, at vi skulle få fat i glasflasker? NOLLER: Ja, altså… det ved jeg ikke. SANNE: Der er da ingen, der bruger glasflasker mere. Kort pause mens de tænker. VIVI: Jo, der er da… Heinz Ketchup. NOLLER: Ja, okay, Heinz! Man kan høre, at du har gået på universitetet. Hvordan havde du tænkt dig, at vi skulle få penge til at købe tredive flasker Heinz? I baggrunden kommer Fie ind med en dunk, som hun stiller ved siden af de andre. FIE: Jeg ku’ ikke få fat i benzin, men petroleum dur også, ikke? NOLLER: Jo, jo, fint. Fie, kan du skaffe nogle glasflasker. Tomme. Sådan nogle store nogen. FIE: Hvor mange skal du bruge? NOLLER: Så mange som muligt FIE: (Nikker)Okay. Fie går ud igen. Noller samler plasticflaskerne sammen i en kasse. SANNE: Det må du undskylde. VIVI: Jeg har altså ikke lige lavet molotovcocktails før. NOLLER: Nej, det kan man godt mærke. DINA: (kommer med en hånlig lyd) Det har du sgu da heller ikke, Noller. Du har da fundet opskriften på nettet. NOLLER: Hør her, Dina, jeg har påtaget mig et ansvar for at få de her ting klar. I modsætning til dig, der aldrig påtager dig ansvar for noget som helst. Så jeg har faktisk ikke brug for at du sidder der og spiller smart. Jeg har brug for at du hælder noget benzin på flasker. DINA: Tja, så mangler vi jo bare flaskerne. (Noller skrider ud med kassen) Hold kæft, hvor er hun en nar! VIVI: Det er da Noller, der har skaffet metalstængerne. DINA: Som om det er svært at skaffe et par metalstænger. SANNE: Noller er fuldstændig ligesom Dan. Han var også altid sur over ingenting. Som den-gang, han ikke lige kunne finde sin elefanthue, og så sagde han at det var mig der havde taget den. DINA & VIVI: (i kor) Vi gider ikke høre om Dan! SANNE: Og jeg sagde: Dan, det er ikke mig der har taget den. Men han himlede op i dagevis, indtil han fandt ud af, at han selv havde glemt den nede på Stengade 30 i en kæmpe brandert. Det var bare typisk Dan, at det altid sku’ gå ud over mig, når han havde dummet sig… Dina tænder for musikken igen. Den overdøver Sannes knævren.