1410 skuespil i databasen 29.03.2024

Bugtalerens dukke

Kaj Nissen
Baggrunds information
BUGTALERENS DUKKE, en komedie bygget over en hændelse fra det virkelige liv. Både denne hændelse og stykket handler om at sjakre lidt med virkeligheden. Men der er virkeligheder der er stærkere end lidt fusk og kan ramme som en boomerang i nakken.
År / Udgivet:2008 /
Varighed:50 minutter
Område / Genre:Voksne / Eventyrspil & Fabler
Medvirkende:6-9 ( 3 kvinder, 3 mænd, 0 børn, 0 øvrige )
Rettigheder:DDF
ISBN:978-87-7865-724-4
Locations:1
Musik:
Mere info:DRAMA, 70251141
Kaj Nissen




webmaster@skuespil.net
Rolleliste
Bugtaleren Dukken Fulderik Ung pige Brandmand Formandinden
Uddrag
BUGTALEREN: Tænk på det bifald der venter dig, Alfred. Som om det var bedre. BUGTALEREN: Alfred? Ikke antydningen af en reaktion. BUGTALEREN: Du lovede at du nok skulle være lidt høflig. Blot en svag hovedrysten. BUGTALEREN: Alfred! Ingen reaktion. BUGTALEREN: Det var en helt klar aftale, Alfred! Stadig ingen reaktion. Bugtaleren bliver meget beleven. BUGTALEREN: Du lovede at du ville tale nydeligt og tydeligt, ikke sandt - (med tryk på o’et) Alfredo? DUKKEN: (med en høj skærende stemme) Sagde du ”livløs mate-rie”? BUGTALEREN: Det var jo kun for at demonstrere - DUKKEN: Brugte du udtrykket ”livløs materie” om mig? BUGTALEREN: For at demonstrere hvilket fremragende materiale du er skabt af! DUKKEN: Men skabt af dig altså, af din ånd? Og ”livløs” altså? BUGTALEREN: Du er jo dog vores uforlignelige Alfredo! DUKKEN: Giv mig liv! Jeg vil have liv! Siden kan vi tale om det! BUGTALEREN: Det der har vi jo været igennem, Alfredo. DUKKEN: Jeg vil have evigt liv! Giv mig liv! BUGTALEREN: Jeg mener vi blev enige om at det duede ikke, du er en dukke og kan - DUKKEN: Du mener: Jeg duede ikke? Jeg var ikke værdig til liv? BUGTALEREN: Overlad nu det med liv til vor herre. DUKKEN: Vorherrebevares! Bugtaleren smiler beklagende mod publikum og prøver så igen. BUGTALEREN: Alfred? Ingen reaktion. BUGTALEREN: Undskyld, jeg mente Alfredo! DUKKEN: (med dyb mandsstemme) Jeg føler mig ikke sikker på at publikum her kan leve op til min standard. BUGTALEREN: Hvorfor skulle det ikke kunne det? DUKKEN: Der kan være så mange grunde. BUGTALEREN: Hvad er der i vejen med publikum, synes du? DUKKEN: Jeg havde ønsket mig et anderledes kvalificeret pub-likum her i dag! BUGTALEREN: Man kan ikke altid få det publikum man - DUKKEN: (spejder ud over publikum) Så se dog på dem! BUGTALEREN: (en anelse desorienteret) Jeg forstår ikke hvad du - DUKKEN: Se hvor indskrænkede de ser ud. BUGTALEREN: (bebrejdende) Er det at opføre sig høfligt, Alfredo? Bugtaleren tjekker hurtigt publikum. BUGTALEREN: Mener du virkelig indskrænkede?