Med venlig deltagelse

Allans satan af en far er død. Nu er hans mulighed for at gense sin mor og forsone familien endelig kommet. Men en uro melder sig hos Allan. Der er noget mistænkeligt ved det længe ventede dødsfald, og tilmed er der spor, som peger på, at Allans far i virkeligheden holdt af ham. Stykkets romanforlæg er Erling Jepsens bestsellerroman af samme navn - som er opfølgeren til den filmatiserede Kunsten at græde i kor.

ALLAN ca. 40 år MARGRETHE ca. 80 år JOHANNES ca. 80 år SANNE ca. 45 år ASGER ca. 50 år SVEN ca. 80 år HAWAS ca. 50 år CHARLOTTE ca. 40 år POLITI-SUSSI ca. 40 år EN GRAVER ca. 60 år De tre

Hos Allan og Charlotte i København. Allan ligger og blunder på sofa. Fjernsynet kører i baggrunden (udsen-delse om krigen i Irak, nu er de første landtropper sat ind). Charlotte og Trine nærmer sig sofaen, ængstelige, Trine forrest med tårer i øjnene. Hun rømmer sig. TRINE: Allan? ALLAN: Jeg sover. TRINE: Allan, så er det sket. Han vender sig og kigger op på hende, forstår først ikke. TRINE: : Det var i tirsdags ved sekstiden om aftenen. Han sætter sig halvvejs op, Trine tror han vil omfavne hende, men så ombestemmer han sig og lægger sig tilba-ge på sofa. TRINE: Jeg synes bare du skulle vide det. ALLAN: Jaja. Og tak. Han vender ryggen til de to kvinder. De står lidt og venter, så lister de lidt væk. TRINE: (lavt til Charlotte) Jeg skulle ikke have sagt det. CHARLOTTE: Selvfølgelig skulle du det. TRINE: Nej, jeg skulle slet ikke være kommet. For helvede da også! CHARLOTTE: Jo, slap nu af! Før eller siden får han det jo alligevel at vide. Han skal nok klare det. Trine går. Charlotte sætter sig ind på sofaen hos Allan. CHARLOTTE: Er du okay? ALLAN: Ja ja. (tavshed) I tirsdags? Det er to dage siden. Hvorfor får jeg først besked nu? CHARLOTTE: De har vel ikke ment du var interesseret. ALLAN: (pause) I tirsdags. Ved sekstiden. Var det ikke der jeg fik et astmaanfald? CHARLOTTE: Jo. Det var det vist… ALLAN: : Det var da et pudsigt sammentræf. Pause. ALLAN: Har Trine hørt det fra sin far? Charlotte nikker. Allan sætter sig op, lader som om han ser tv. ALLAN: Sagde hun ellers noget? CHARLOTTE: Der var kommet en blodprop mere. Og så en lungebetændelsen oveni. Han sov stille ind. Hun vejer hvert ord hun siger, holder små pauser og kigger på ham for at sikre sig det er i orden at fortsætte. Det er det, lidt endnu. CHARLOTTE: Asger tog dertil i sidste uge og sad hos ham på hospitalet. Sammen med din mor, selvfølgelig. De sad begge hos ham da han døde. Allan nikker og går hen og slukker fjernsynet. Han går lidt op og ned ad gulvet. ALLAN: Jeg tror ikke på det. Han tager mobil telefonen, ringer et nummer. ALLAN: (i telefon) Kan jeg få nummeret til kirkekontoret i Byl-derup Bov. Nej Bylderup Bov. (så kan han alligevel ikke få sig til det. Han rækker røret til Charlotte) Vil du ikke? De kender mig alle derovre… Hun overtager røret, ringer, han sidder tæt på hende og lytter med. CHARLOTTE: Ja goddag, det er Charlotte, jeg vil høre om der er én ved navn Johannes Jensen der skal begraves én af de nærmeste dage… Nå, det er der? På lørdag halv to. Tak, farvel. (lægger på, til Allan) Ja, det var der. ALLAN: Så er han død. Jeg kunne høre dødgraverens stemme. Det er den samme som da jeg var barn. CHARLOTTE: Dødgraver? Hedder det ikke graver? ALLAN: Ikke i Sønderjylland. CHARLOTTE: Det giver da sig selv, at det er de døde han begraver. ALLAN: Ikke i Sønderjylland. Jeg må hellere ringe til Sanne. Han ringer et nummer, venter længe. ALLAN: (til Charlotte) Har det lige været den første? (Charlot-te nikker) Så har hun lige fået medicin, så sover hun nok. (han skal lige til at lægge røret, da der alligevel bliver svaret) Nå, hej, Sanne. Ja, så er far død. (pause, lidt højere) Så er far død, siger jeg. Der var kommet en blodprop mere, og så lungebetændelse oveni. Skal vi tage over til begravelsen? (pause) Nej, det var i sjov. (begynder at le) Ja, så vil der blive kigget noget. Og vi vil nok ikke blive inviteret med til kaffe bagefter - Du Sanne, vi kunne jo sende en blomst? (pause) Nå, ikke… Nej, farvel.