Mary Anne

To af historiens allermest rå og ubarmhjertige pirater var kvinder. Af nød valgte de at udgive sig som mænd. De klædte sig ud som mænd, mødtes som mænd og kæmpede side om side på havet, som mænd. Meget mere modige og frygtløse end deres mandlige kolleger. Til sidst blev de fanget, smidt i fængsel og stillet en dødsdom i udsigt. Og først her blev deres sande køn afsløret. Et drama om mod, køn, krig og kærlighed med masser af action og fægtekampe.

Anne Bonny Mary Read Jack Rackham William Cormac, Annes far Helen Cormac, hans kone James Bonny Marys mor Marys Farmor Rose, Annes mor Tjenestepige Sergent Michael, soldat En anden soldat

ANNE: (provokerende selvbevidst, næsten råbende) Jeg var Anne Bonny!! Jeg blev født i 1670 i Irland. Jeg var kvinde men klædte mig og kæmpede som en mand. Jeg var... (trækker blank) pirat! Hun træder tilbage i rækken samtidig med at Mary Read træder frem. MARY: (lige så selvbevidst, men mere tilbagelænet. Eller uundgrundelig) Jeg var Mary Read. Jeg blev født 1672 i England. Jeg var også en kvinde. Men klædte mig og kæmpede som en mand. Jeg var... (trækker blank) pirat! Hun træder tilbage i rækken samtidig med at James Bonny træder frem. JAMES: (ret rasende og nervøs. Prøver at holde status) Jeg var James Bonny!! Mary spytter. ANNE: Hykler. Køter. JAMES: Lad være med at afbryd mig, din hæslige kvinde! (peger på hende) Jeg var den hæslige kvindes mand! Jeg elskede hende!! ANNE: Gu gjorde du ej dit svin!! JAMES: Jo!! ANNE: Du ville bare ha min fars penge. JAMES: Nej! JACK RACKHAM: (stille) Skrid, din mide. JAMES: (bukker) Ja! Undskyld Jack! Jack, den fjerde person i rækken træder nu frem samtidig med at James trækker sig bukkende og skrabende tilbage. Pigerne smiler til Jack, der ligner - og er - en ægte sørøverkaptajn. JACK RACKHAM: Jeg var Jack Rackham. Også kaldet ANNE OG MARY: Calico Jack!! JACK RACKHAM: Ingen ved hvornår jeg blev født. Kun hvornår jeg døde. Det ved alle. ANNE: 20. november 1720. MARY: Ved hængning. JACK RACKHAM: (tager sig til halsen) Urgh. Jeg var.... (bukker pænt for os og smiler hele tandpastasmilet) sørøverkaptajn! Trommerne tager kort til. De to mænd vender sig med ryggen til os, skifter. MARY: Men der var også andre med i vores historie. ANNE: Min far. (råber, kommanderer) FAR! Annes far træder frem. En distingveret, velhavende englænder. WILLIAM CORMAC: (affekteret) Jeg var William Cormac! Jeg var advokat, havde en glimrende karriere, respektabel og... en god borger.. ANNE: Og så lavede du et barn på tjenestepigen! WILLIAM CORMAC: Sssh! Nå ja! Nuvel. ANNE: Og barnet, det var mig. WILLIAM CORMAC: (resigneret) Ja. Han trækker sig tilbage. Mary træder frem. MARY: Jeg har aldrig set min far. Men hvad fanden skal man osse med sådan en. Jeg havde derimod en... Marys farmor træder frem. Hun ser frygtindgydende ud. FARMOR: Farmor!! Og jeg kunne IKKE lide piger. MARY: Derfor måtte jeg lade som om jeg var en dreng. FARMOR: Tænk at jeg aldrig opdagede hvad du var for en. Så havde jeg smidt dig i rendestenen, din beskidte tøs!