Jøklen brænder

"Jøklen Brænder" er inspireret af et islandsk folkeeventyr og handler om huldrerne, dvs. underjordiske væseners påvirkning og magt over mennesker. I handlingen er den unge man - Kåre, og hans familie forhekset til uigenkendelig hæslighed og ondskab af den forføriske huldre - Borghildur. En fortryllelse, der kun kan hæves, hvis Kåre formår ikke kun at møde - men også at fastholde den ægte og sande jordiske kærlighed. "Jøklen Brænder" foregår på det nordlige Island i meget gamle dage. Det var en tid, hvor overtro florerede, og hvor ægteskaber blev arrangeret af familiens overhoved uden hensyntagen til de unge.

Thorstein, bonde på gården Mødrufetl i Eyafjord Gudrun Sigrid, kaldet Øfjordssolen Helga Margret Kåre, bonde på gården Laugar i Vopnafjord Grimur Asmund Kristin Hildur Anna Mjadvig Olaf D

Ind under jul. Badstuen på gården Mødrufetl ved Eyafjord. 1. SCENE Margret, Helga, Sigrid Øfjordssolen Margret og Helga sidder og snakker ”juleforberedelser” MARGRET: Ved du hvad, Helga – det har jeg tænkt på mange gange. Men jeg har nu alligevel aldrig set så flotte lys. Aldrig!! HELGA: Det har jeg! MARGRET: Hvor? HELGA: Da jeg var lille, var vi engang på julebesøg i Holar. MARGRET: Hos biskoppen? HELGA: Nej forvalteren. Jeg glemmer aldrig deres lys. Smukke og høje. Rigtige julelys, Margret! Det var osse dengang, da - SIGRID: (kommer hurtigt ind) Hvad får jeg for at blive hjemme julenat, når I andre tager til kirke? HELGA: Alene?!?! SIGRID: Ja selvfølgelig.(Pause og stilhed) Hvad skulle der være i vejen for det? Tror I jeg er bange? - - - - - - - - - - Hva´ skulle jeg være bange for? Skynd jer! Sig det nu! - - Hvad får jeg for at blive hjemme? MARGRET: En røget fårelort! SIGRID: Jamen jeg mener det! Kan I ikke snart forstå det! HELGA: Du får aldrig lov af din far. SIGRID: Én ska´ jo blive hjemme. MARGRET: Tænk dog på, Sigrid – du er husets datter. SIGRID: Ja, hva´ så? MARGRET: Hva´ så, siger du! Helga og jeg tjener her på gården. Du ved jo godt, at vi er fæstet til første sommerdag. HELGA: - og du ved osse godt, at det er en af os, der skal blive hjemme på gården julenat, når I andre rider til kirke. Det er altid en af tjenestefolkene.. MARGRET: - og sådan har det altid været. SIGRID: Det er lige meget – jeg spørger min far. Han giver mig lov. MARGRET: Ha! – Det tror du! HELGA: Jeg fatter ikke, du er så vild med at være alene. Sæt der sker noget. SIGRID: Hvad skulle der ske? HELGA: Jeg ved bare, at hvis det bliver mig, vil jeg være hunderæd. Hvem ved – måske banker det på døren, og så står min døde far derude og ser på mig. SIGRID: Han gør dig i hvert fald ikke noget, hvis du har en ren samvittighed og siger din bøn. HELGA: Du har jo ikke prøvet det. SIGRID: Nej, Helga – det har jeg ikke. Men jeg har prøvet noget, som du ikke har. HELGA: Hvad? SIGRID: Kan I holde på en hemmelighed? Helga og Margret ( nikker) SIGRID: Ikke noget med at rende rundt på gården og fortælle det. HELGA og MARGRET: Vi sværger! MARGRET: Hulemændene i Holar må hakke os i småstykker, hvis vi fortæller noget! SIGRID: Godt! - - Nej, vent! Nu kommer min far! (Gør tegn, at de skal være meget stille. Margret lister sig hen og lytter. Gør tegn, at hun ikke kan høre noget.) Han er gået igen. Kom her – så skal I høre. (De rykker sammen) - - - Det var ved aftentid. Den sidste dag i høsten. Vi skulle have god mad på bordet - - hangikjøt og saltsild og alt det andet, I ved – HELGA: Jeg havde kogt store klejner hele dagen! SIGRID: Det husker jeg, Helga - - og de var gode! Vil I høre mere? HELGA og MARGRET: Ja!! SIGRID: Så lad være med at afbryde mig! - - - Der blev spist godt og drukket tæt, så der var ingen, der lagde mærke til, at jeg gik fra bordet. Jeg havde ikke lyst til at se på alt det mad længere. Så gik jeg her ind i badstuen og satte mig. Men jeg havde ikke siddet ret længe, så var der en, der bankede på ruden. HELGA: Nej da – hvad gjorde du så? SIGRID: Ja, det er lige det. Hvad gjorde jeg? Jo, først blev jeg lidt bange. Det var jo ved at være mørkt, ikke. Og hvem kan det være, der banker på ruden så sent?