1410 skuespil i databasen 24.04.2024

Lykke Per

Jørgen Wilhelmi Ljungdalh
Baggrunds information
Dramaet. Bygger på en af de mest besættende kærlighedshistorier i dansk litteratur. Om en mands veje og vildveje og en kvinde for hvem kærligheden ikke er indadvendt og selvtilstrækkelig, men det modsatte: en lidenskabelig kraft, der skal bruges til at erobre og forandre. Med udgangspunkt i historien om en jysk indvandrerdreng, der kommer til hovedstaden for at gøre lykken, borer historien sig ned i det eksistentielle, almenmenneskelige lag. Det bliver en historie til alle tider om det danske menneske, dets magt, afmagt - men også om dets indre prunkløse styrke. Forestillingen strækker sig over to gange fire timer. Der er 73 roller, heraf 24 kvinderoller og 49 mandsroller. Færre skuespillere kan gennemføre forestillingen. Scenografien bevæger sig rundt i de danske byer, landskaber og årstider. Lokaliteterne er næsten utallige; men betragt dramaet som en scenisk symfoni, hvor det ikke er sætstykkerne, men det helt enkle: lyset, en lyd, en rekvisit, og allervigtigst: skuespilleren, der som instrument og solist sammen med publikums fantasi skaber fortællingens rum og billeder.
År / Udgivet:2008 /
Varighed:480 minutter
Område / Genre:Voksne / Historiske stykker
Medvirkende:> 20 ( 24 kvinder, 49 mænd, 0 børn, 0 øvrige )
Rettigheder:DDF
ISBN:978-87-7865-711-4
Locations:8
Musik:
Mere info:DRAMA, 70251141
Jørgen Wilhelmi Ljungdalh




webmaster@skuespil.net
Rolleliste
Unge Per Per Moderen Sidenius Drengen Wolle Oline Fritjof Lisbeth Neergaard Gripomeus Ivan Berg Enevoldsen Susse Fransisca Et bud Dyhring Madam Olufsen Avissælger Sagføreren Bjerr
Uddrag
PER står udenfor og ser: Der er et vældigt liv oppe på kælkebakken. Skygger i måneskin. Sne. Der blir råbt deroppe. Bl.a. ”Per” Pludselig kommer det som en løbeild: ”Wolle kommer”, ”Wolle kommer” - og alle skyggerne deroppe forsvinder. WOLLE står der stor og mægtig. WOLLE: Al slædesport på amtchausse’en er strengt forbudt! ( Der lyder: Kuk-kuk, mijav. WOLLE går frem mod et ”mijav”, fra den anden side lyder nu en stemme. Under det følgende løber WOLLE efter stemmerne) Vent I bare til jeg får fat i en af jer, så skal jeg lære jer at holde jav med øvrigheden. Ud. Så snart han er forsvundet vender livet på kælkebakke tilbage. OLINE, står og ser ud over omgivelserne. UNGE PER kommer til og stiller sig op ved siden af hende. Ser også ud over landskabet. UNGE PER: Hvad ser du på? OLINE: Hva'? UNGE PER: Fjorden - ? OLINE: Måske… UNGE PER: Den ville kunne holde til en hestevogn i nat... Engen - ? Byen dernede? Måneskinnet på tagene... OLINE: Jo… UNGE PER: Landsbyerne derude. Skovene. Snemarker-ne… OLINE ser nu på UNGE PER. UNGE PER: Det hele ligger der. Som det er til bare for os. OLINE: Du er præstens søn. UNGE PER: Nej OLINE: Du bor da på præstegården, gør… UNGE PER: Kan du holde på en hemmelighed? OLINE: Det kommer an på … UNGE PER: Så kan det være lige meget. OLINE: Kom så. Sig det! UNGE PER: Og du lover, det kun kommer til dig? Gør du? OLINE: Ja. UNGE PER: Min far lever på heden. OLINE: Heden? UNGE PER: Som høvding. Han hersker over de vilde stormes rige. Jeg er født der, men jeg blev røvet som lille af en bande omstrejfere, der ville hævne sig på min far, fordi han var stærkere og modigere end dem. OLINE: Det er næsten som man får det fortalt. UNGE PER: Det er bare sandt. Tror du ikke på det? OLINE: Jeg ved ikke… UNGE PER: Gør du ikke?! (tar fat i hende) OLINE: Jo... Jo! UNGE PER: De hadede ham fordi han havde frelst en ung pige, de havde dømt til at gå i mosen. Han var en helt… OLINE: Det er derfra, du har det. UNGE PER: Den unge pige elskede min far, og jeg blev født på en bakke, mens hvide skyer galope-rede over himlen. Men en dag, min far var ude og jage kom de og røvede mig. De havde udtænkt den værste skæbne, der kunne over-gå en fri mands søn: de lagde mig på præstens trappe. På pastor Johannes Sidenius's trappe. OLINE: Nårh... UNGE PER: Der skal ikke ynkes. En dag står jeg frem. Så skal alle få at se, hvem jeg er. Jeg har holdt et øje med dig, Oline. Om ikke du var den, der skulle føre slægten videre. Jeg lover ingenting, men måske… Pludselig dukker VÆGTEREN frem fra mørket. En stor stærk mand. Oline flygter. UNGE PER når også lige at smutte, men de kommer i hver sin retning. VÆGTEREN alene tilbage på scenen. Forsvinder så ud. Ude/oppefra høres OLINES sang. En længselsfuld, æggende, men også lidt vemodig sang. PER kommer ind på scenen, draget af den. UNGE PER: Oline..? Hvor er du …?