De dødes rige

Fru Bertha Abildgaard er enke efter justitsministeren i en af Danmarks første demokratisk valgte regeringer. Ægteskabet og livskampen byggede på kærlighed, respekt og troen på en lys fremtid, som ikke begrænsede sig til den snævre familie, men til det samfund, som de var en del af. Men kan dét, de stod og kæmpede for, bære ind i fremtiden? Er det, der skulle være begyndelsen til lykkens erobring, i gang med at udvikle sig til at være en historie om sjælenes hjemløshed? I dramaet er det kvinderne, der er sat i centrum. Fru Bertha, hendes vankelmodige datter, Jytte, den standhaftige, hengivne frk. Evaldsen og Meta, der i troskyldighed yder sit til livets fortsættelse. Alt imens mændene cirkler omkring dem med projekter der ikke alene skal skaffe dem selv anseelse og betydning, men intet mindre end hele tilværelsen mål og mening. Der er seksten roller, otte kvinderoller og otte mandsroller. Forestillingen strækker sig over små 4 timer. Scenografien bevæger sig rundt i de danske byer, landskaber og årstider. Lokaliteterne er mange; men betragt dramaet som en lille symfoni, hvor det ikke er sætstykkerne, men det helt enkle: lyset, en lyd, en rekvisit, og allervigtigst: skuespilleren, der som instrument og solist sammen med publikums fantasi skaber historiens rum og billeder.

Jytte Abildgaard Karsten From Fru Bertha Abildgaard Asmus Hagen Torben Dihmer Mads Vestrup Kolding Frk. Evaldsen Unge Mohn Tyrstrup John Hagen Frk. Søholm Johannes Gaardbo Meta Gaardbo G

I kulissen høres en gennemtrængende stemme. Også lidt ophidset. ASMUS: (off) De må da kunne begribe, at jeg ikke kommer den lange vej fra København for at lade mig vise af på trappen. Asmus Hagen! Professor Hagen. Jeg er en gammel ven af godsejeren. Tak. Mange tak! Asmus kommer ind. Ser sig om. ASMUS: Favsingholm! (vender sig mod Fru Bertha) Tapetet hang i laser. Loftet var sværtet af røg. Alt bar præg af forfald. Fru Bertha rækker Asmus en kop te på en underkop. ASMUS: Tak, tante. Jeg bliver her kun et øjeblik. Jeg skal være hos Enslev på Skt. Annæ Plads om ti minutter. Så fuldkommen anderledes end dengang jeg kom med ham hjem på vore ferier fra Herlufsholm. FRU BERTHA: Og Dihmer? Det er næsten to år siden, vi hørte fra ham. Vi har da husket blomsterne hvert år til hans fødselsdag? JYTTE: (der har sat sig til at læse) Undskyld? FRU BERTHA: Vi har da husket, Dihmers fødselsdag hvert år? Har vi ikke? JYTTE: Jo. ASMUS: Jeg skulle i øvrigt hilse mange gange. JYTTE: Tak. FRU BERTHA: Hvordan var han? Lignede han sig selv? ASMUS: Nej. Jytte ser op. Tager sig så selv i det. FRU BERTHA: Nej?! ASMUS: Jeg havde endda forberedt mig på det værste. Vore indre billeder holder sig skånselsløst godt, når de bli-ver holdt op mod virkeligheden. For mig stod han jo stadig på talerstolen og lynede af vid og intelligens. I,3 Torben har stået i periferien hele tiden. Han træder nu et skridt frem og er til stede. ASMUS: Torben!? TORBEN: (ler lidt) Som du ser, er mesterkokkene ved at gøre festmåltidet parat til kirkegårdsrotterne og maddi-kerne. ASMUS: Hvad er nu det for noget sludder? (vil gå frem mod ham) TORBEN: Hold dig på afstand, Asmus. Forrådnelsen er allere-de gået i gang. ASMUS: Du glemmer vist, at jeg er læge. Og din ven. Du fik da mit kort, gjorde du ikke? TORBEN: Jo. (vil gå frem mod en stol, med stort besvær, kræfterne svigter. Asmus vil hjælpe. TORBEN: Jeg kan godt selv! (står og svinger lidt) Det kan jeg vist alligevel ikke. Asmus hjælper ham på plads i en stol. ASMUS: Jeg skrev, at jeg kom med godt nyt. Er du ikke det mindste nysgerrig efter at vide, hvad jeg har at sige.