Blodets bånd

Blodets Bånd blev sendt i december 2005 og genudsendt i 2006, hvor Joan Rang Christensen modtog Dansk Blindesamfunds Radiospilspris for serien. I begrundelsen hed det blandt andet, at hun med serien 'Blodets bånd' "i sandhed har skabt en yderst original radiokrimi, som har alle de elementer, en ægte radiofonisk fortælling skal rumme. (.) 'Blodets bånd' er Joan Rang Christensens radiodebut. Dette er dog imidlertid på intet tidspunkt, noget man fornemmer under aflytningen, da hele serien bærer præg af en utrolig hjemmevanthed i radiomediets mange virkemidler, og vi får dermed en yderst velfortalt historie, der også er vældig flot radiofonisk konstrueret..(..) Man kan se det hele for sig."

ERNST MILLING, Franks far, pensioneret kriminalinspektør. RENÈ STEIN FRANK MILLING, kriminalkommissær. ANNE MILLING, Frank søster. LINA, kriminalassistent. MARCK, kriminalinspektør. LOUIS, re

Hos Ernst i Gällivare. Ernst sidder i sin stue og ser svensk fjernsyn. Han drikker øl. Lidt efter banker det på døren. ERNST: Ja?! (Der bliver ikke svaret. Det banker igen). KOM IND! (Der sker ikke noget. Ernst rejser sig besværet. Han går over mod døren med slæbende skridt. Det banker igen.) Ja, ja, ja... jeg er på vej... (Han åbner døren. Udenfor står René. Han har dæk-ket sit ansigt med et halstørklæde.) ERNST: (svensk m. dansk accent) Ja?... Hvad vil du?... RENÉ: (dansk) Jeg leder efter Ernst. ERNST: (dansk) Det er mig... Kender vi hinanden? RENÉ: (fjerner tørklædet) Du kan ikke kende mig vel? ERNST: (iskold) Jo. Nu kan jeg. Ernst genkender ham. Han forsøger at lukke døren, men René forhindrer det. ERNST: Fjern den fod! Kan du komme væk! Kan du... René overfalder ham og kvæler ham. SCENE 2 På politigården på Franks kontor. Frank sidder og arbejder. FRANK: (indre stemme) Spaltning... hvorfor har jeg hele tiden det ord i hovedet?... Som om der mangler noget, som om... Jeg må have mig en smøg, hvor er de nu henne... her! (Han finder pakken, tænder en cigaret. Roder med nogle papirer. Begynder at fløjte de to første linier: ”På en grøn, grøn, grøn, grøn bakke bakketop...”) Spaltning... underligt... (Telefonen ringer) Kriminalkommissær Frank Milling. ANNE: Hej brormand, tillykke med fødselsdagen! FRANK: Tak, er det i dag? Det havde jeg glemt. ANNE: Ej Frank! Man kan da ikke glemme sin egen fød-selsdag! FRANK: Jeg har haft meget at se til... folk har åbenbart ikke andet at lave end at myrde hinanden... ANNE: Hvad skulle vi gøre uden dig Frank, vi havde alle sammen været døde, hvis det ikke havde været for dig. FRANK: Ja, de onde myrder de gode, sådan er det... ANNE: (griner lidt af ham) Nå, jeg må løbe igen - jeg ville bare lige sige tillyk-ke. FRANK: Anne!- Vent lige- ANNE: Ja? FRANK: Vi kunne gå ud at spise frokost sammen - om en time? ANNE: Det kan jeg desværre ikke... jeg skal noget andet... FRANK: Nå?... Hvad skal du? ANNE: (laver telefonstøj) Uha, dårlig forbindelse. Vi ses Frank. (Hun lægger på. Der bliver helt stille.)