1410 skuespil i databasen 28.03.2024

Der hvor flyene styrter

Jakob Weis
Baggrunds information
"Der hvor flyene styrter" er en skarp og underholdende fortælling om menneskets længsel mod alt det som ikke er, og om denne længsels kolossale nedstyrtningspotentiale. En fortælling hvor latter og rædsel mødes post mortem, for at genopstå som eksistentiel katastrofe-komedie.
År / Udgivet:2008 /
Varighed:90 minutter
Område / Genre:Voksne / Samfund / Debatstykker
Medvirkende:6-9 ( 2 kvinder, 5 mænd, 0 børn, 0 øvrige )
Rettigheder:DDF
ISBN:978-87-7865-705-3
Locations:2
Musik:
Mere info:DRAMA, 70251141
Jakob Weis




webmaster@skuespil.net
Rolleliste
Piloten - Stefan Hess Bitter Bruno Profeten Teddy Stewardessen - Fine Johnny
Uddrag
I mørke indtones lyden af en flymotor. Først fjernt, så hastigt stigende til ulideligt, istemt strid vind der flår i bristefærdigt metal. Vi forstår, at dette fly er i en uholdbar forfatning. Vi forstår, at dette fly er styr-tende. PILOTEN: (O.S.) Johnny! ...Johnny!! ... (mikrofon forvrænget) Ikaros seven hundred and fifty-one til ground-control...vi havarerer, vi havarerer... GROUND-CONTROLL: (O.S) Prepare for on-ground emergency. Ikaros seven hundred and fifty-one prepare for on-ground emergency. PILOTEN: (O.S., mik.-forvrænget) Vi havarerer! ... Se mig styrte, Johnny! ... (lykkeligt) Johnnyyyyyy! Lydbilledet flænses af en øresønderivende eksplosion, afsluttet alene af tonstunge propeller, der langsomt aftager med at rotere. Så stilhed. SCENE 2 – Efter styrtet I Lyden af toner - lydflade uden beat - indtones. Ro. Lys indfades. Rummet åbner sig. Abnormt forvredne kroppe, ligger spredt i de surreelle – næsten uigenkendelige - rester af et nedstyrtet fly. En håndfuld flysæder ligger vilkårligt slynget omkring. Ligesådan den klassiske madvogn med hjul. Overalt ligger hvidt A4-papir spredt. Noget afsvedet, noget iturevet. Dybt i rummet står toiletdøren stadig oprejst, markeret med det grafiske symbol af en mand (Denne dør skal kunne gennemlyses, så spil på toilettet kan ses uhindret. Det er desuden væsenligt, at toilettet er lagt helt i hvidt, og udstyret med et spejl, en urimelig lille vask, og et urimeligt lille væghængt toilet). Bag toiletdøren, og bagerst i rummet, ser vi flyets afflåede haleror, lænende opad et fyrretræ. Denne del af rummet – haleror og fyrretræ -, skal kunne usynliggøres. I et kort øjeblik henligger alt tyst, som et iskoldt kunstværk mellem skønhed og rædsel. Så spirer små signaler på liv. En hånd i bevægelse, en halvkvalt hosten etc. Kun PILOTEN hænger livløst over sit ror. En gravid kvinde rejser sig. Vakler chok-apatisk omkring. Afsøgende, og med korte grådnedslag. Dette er Bitter. BITTER: (lavmælt) ... Teddy? ... Teddy? (ud i rummet) Hvor er min mand? En mandekrop rører på sig. Bitter får vendt kroppen. Rusker. BITTER: Har du set min Teddy? Manden mumler. Stadig nede for tælling. Hun ryster vedholdende i manden. Han kommer til bevidsthed. Sætter sig besværligt op. Dette er Hess. BITTER: ... Har du set min Teddy? HESS: ... hvad? BITTER: Hvor er min mand? HESS: Hvor... Hess værger omtumlet for sig BITTER: Hvor er min mand! HESS: ... ka’ du.