Nikita og den store psykose

Verden er et syret sted. Specielt set gennem den 11- årige Nikitas øjne. Da hendes forældre bliver skilt, begynder hele hendes verden at bryde sammen. Hun beslutter sig for at få sine forældre sammen igen, men det viser sig at være sværere end hun troede, for hendes far er styret af fantasimonstret edderkoppemanden, og hendes mor er midt i en seksuel revolution. Er der mon nogensinde nogen, der vil kysse Nikita?

Nikita – 11 år Alexander – hendes ven og nabo Anders – hendes far Sofie – hendes mor Theodor – Manden i parken Mikael – morens nye mand Edderkoppemanden

Nikita og hendes forældre kommer ind i deres nye hus. Nikitas mor holder hende for øjnene. NIKITA: Hvornår må jeg kigge? Faren standser op i stuen. MOR: En – to – tre – nu! NIKITA: Wow. FAR: Det er vores nye hjem, Nikita. Jeg kan godt sige dig. Dengang jeg var 11 år, der boede jeg ikke i sådan et flot hus. NIKITA: Hvor er mit værelse? Nikitas far åbner døren ind til hendes værelse. Nikita løber ind og ser på det. FAR: Hvad siger du så? Er det ikke flot? NIKITA: Det er ikke bare flot. Det er fantastisk far! FAR: Kan jeg få et billede af mine 2 piger. Nikita og hendes mor stiller sig op ved siden af hinanden. Giver et fotografiapparat til publikum. FAR: Vil du være sød at taget et billede, når jeg har talt til tre. (stiller sig op ved siden af sine 2 damer. Faren begynder at rette på dem) En – to – tre nu! Appelsin! Der bliver blitzet og billedet bliver taget. FAR: Hvad siger du skat? MOR: Jeg synes Nikita ser dejlig ud! FAR: Ja. Det gør du også! MOR: Det skal da hænge på Nikitas nye værelse! FAR: Det er lige præcis, det det skal! Faren løfter moren op og bærer hende ud. Nikita ser efter den, så går hun på opdagelse i sit nye hjem. 2. BILLEDE: LYKKELIG BARNDOM Nikita sidder i haven og leger, da en lille dreng laver et hul i hækken med et legetøjssværd og fægter sig ind til hende. Nikita ser på ham. Alexander blærer sig med at fægte. ALEXANDER: Jeg har lige hugget et hul i hækken. NIKITA: Hvad hedder du? ALEXANDER: Jeg hedder Alexander. Hvad hedder du? NIKITA: Jeg hedder Nikita. ALEXANDER: Min far bor lige derovre. Pause NIKITA: Sejt sværd. Må jeg prøve det? ALEXANDER: Jeg har fået det i fødselsdagsgave. Skal vi lege? NIKITA: Hvad? ALEXANDER: Psykopat-leg. NIKITA: Hvad er det for noget? ALEXANDER: Har du ikke hørt, at der er en psykopat, der er sluppet løs fra fængslet. De siger han gemmer sig lige her i området. Han spiser små børn. Han skærer dem i stykker og steger dem i ovnen. Med Kartofler. NIKITA: Har du set ham? ALEXANDER: Nej! Hvad siger du? Skal vi lege det? Hun tøver.