1410 skuespil i databasen 24.04.2024

I Toscana

Sergi Belbel
Baggrunds information
Stykket I TOSCANA blev skrevet af Sergi Belbel direkte til PLAN-B og havde her verdenspremiere d. 22.sept. 2007. I forestillingen blev rollerne spillet af Olaf Johannesen, Ellen Hillingsø, Sarah Boberg og Jesper Hyldegaard. Teksten bearbejdedes en smule af instruktøren Christoffer Berdal og Simon K. Boberg, men den foreliggende tekst er original versionen. I TOSCANA er en knivskarp surrealistisk gyser om en arkitekt, der befinder sig på toppen af sin karriere, lykkelig gift og afholdt af sine venner. Alt tegner tilsyneladende lyst, men på en romantisk rejse i Toscana begynder grusomme mareridt at flyde sammen med hans virkelighed. Konen og vennernes forsøg på at hjælpe ham viser sig forgæves og gradvist bryder hans verden fatalt sammen. Med en blanding af Hitchcock og Almodovar tilsat Belbels helt særlige sylespidse og hyperrealistiske dialog, er I TOSCANA en overrumplende rejse ind i grænselandet mellem drøm og virkelighed, hvor alt kan ske - og sker!
År / Udgivet:2008 /
Varighed:90 minutter
Område / Genre:Voksne / Familie- & Kønsroller
Medvirkende:3-5 ( 2 kvinder, 2 mænd, 0 børn, 0 øvrige )
Rettigheder:Nordiska
ISBN:978-87-7865-698-8
Locations:1
Musik:
Mere info:DRAMA, 70251141
Simon K. Boberg oversætter




webmaster@skuespil.net
Rolleliste
MARC, 40 JOANA, 38 JAUME, 48 MARTA, 38
Uddrag
Værelse. Marc og Joana. De sidder i sengen, smilende. De tager tøjet af. De kærtegner hinanden og kysser mens de taler. JOANA: Hvad er der i vejen? MARC: Ikke noget... det sædvanlige. (smiler) Eller... (pause) Det ved du da. JOANA: Hvad? MARC: Det er lige meget, jeg gider ikke snakke om det. JOANA: Det dér hjælper i hvert fald ikke på det. MARC: På hvad? JOANA: Dit problem. MARC: Nå. Synes du jeg har et problem? JOANA: Det ved jeg ikke. Hvad synes du? MARC: Jeg har ikke noget problem. JOANA: Du har haft det på den måde i lang tid. Al for lang tid. Og jeg kan åbenbart ikke hjælpe dig med det. MARC: Nej. JOANA: Nej. Men... MARC: Men... hvad? JOANA: Vi kunne måske... MARC: Hvad? JOANA: Tage et par dage... Bare dig og mig... ligesom før. MARC: Hvad mener du? JOANA: ”Så lykkelig som jeg er i dette øjeblik bliver jeg aldrig nogensinde igen” Hvor og hvornår sagde du det? MARC: Det er længe siden. Sammen med dig. (pause) I Toscana. JOANA: Værsgo. (hun giver ham en konvolut) Tillykke med vores bryllupsdag. MARC: Hvad er det? JOANA: Se selv efter. MARC: En rejse til Toscana. Ti dage. Dig og mig. JOANA: Er du glad? MARC: Ligesom før. JOANA: Ja. Men før og nu... tingene har jo ikke forandret sig særlig meget, på trods af problemerne. I virkeligheden har de altid været der. Før, nu... der er jo ikke den store forskel, vel? MARC: Nej. JOANA: Nej. MARC: Men... (han ser på billetterne som han har taget ud af konvolutten, brochuren for hotellet, Toscana brochurer) Kan det virkelig være rigtigt, det her? Eller...? Er det sandt? JOANA: Synes du det er for godt, til at være sandt? MARC: Hvad synes du? JOANA: Ja eller nej? MARC: Til sandheden? JOANA: Ja. MARC: Du er for god til at være sand. JOANA: Nej... nej... MARC: Bare dig og mig... Ligesom i begyndelsen... JOANA: Ligesom i begyndelsen...