Hjem kære hjem

En ung soldat hjemvendt fra Irak, er blevet inviteret til middag hos sin bedste ven og dennes kæreste. Det bliver en skæbnesvanger aften for dem alle tre hvor menneskelige værdier og principper bliver sat på en voldsom prøve. Baseret på virkelige hændelser, fortæller Andreas Garfield en historie om krigens brutalitet og ubarmhjertelige virkelighed sat overfor en privilegeret dagligdag præget af en ligeså ubarmhjertelig ligegyldighed. For hvad får unge mænd og kvinder til at forlade deres hjem og drage i kamp, og hvordan forholder resten af os til en krig, vi selv er passive deltagere i?

Kim Iben, Kims kæreste Carsten, Kims kammerat

Carsten og Iben hilser igen for Kims skyld. IBEN: Carsten mener, han har set mig før? KIM: Nå? Hvorhenne? Ej, men når du siger det, så må det jo være rigtigt. Carsten har en fuldstændig fotografisk hukommelse. IBEN: Okay? KIM: Ja. Hvor er det godt at se dig. CARSTEN: I lige måde. Og du har fået hus. KIM: Er det ikke vildt? Vi mangler selvfølgelig at komme ordentlig på plads. At gøre det til vores. IBEN: Skat, viser du ikke Carsten rundt? Så stiller jeg maden frem imens. KIM: Jo, selvfølgelig. Nu skal du bare se. Herude der har vi vinterhaven. Hvad siger du så? Og have har vi sgu også. Ville du gerne have, hvis vi spiste derude i stedet for? CARSTEN: Nej, nej, det er fint nok. KIM: Nå, men... Nå, men så er der soveværelset, eller vil du ud at se haven først? CARSTEN: Nej. KIM: Ja, men det er så herinde og... Nå, ja, badeværelset er her. Det er vi ved at få bygget om, så, ja, altså, som du kan se, så kommer vi hinanden rigtig ved. Øh... Så er der nedenunder. Der har vi både vaske- og tørrekælder. Og så er der et rum ved siden af, som jeg har tænkt mig at lave til entertainement-room. Du ved med billardbord og fadølsanlæg og så videre. Og så kunne man måske./ CARSTEN: Jeg tror gerne, jeg vil låne toilettet, hvis det er i orden? KIM: Øh, ja. Selvfølgelig. Eller nej, det må du ikke. Eller... Ja, døren er her. Carsten går. Kim ser efter ham, skuffet. IBEN: Er der noget galt? KIM: Nej, det… Han er bare lidt træt. Så snart vi får noget at spise, og noget mere champagne, så… IBEN: Okay. Jamen, jeg er færdig.