Sandholm
Anna Bro
Baggrunds information
I Sandholm er der 62 nationaliteter og en tavle med 1.000 nøgler. I Sandholm bor professoren dør om dør med gademusikanten. I Sandholm bor der nogen, der ikke er bange for at dø. I Sandholm bor der nogen, der er bange hele tiden. I Sandholm er der en lille pige med for store badesandaler. I Sandholm er der mennesker, som var raske, da de kom, men nu er sindssyge. Og omvendt. I Sandholm er hele verdens uretfærdigheder spejlet i et ansigt. I Sandholm grin-er man af de frygteligste ting. I Sandholm har de verdens største gryder, og du får dit eget skab.
Rolleliste
JOB Kvinde i midten af 20’erne. Iraker
BABA Job’s veninde. 50 år. Fra Kosova
AGRON 11 år. Fra Kosova
ALI 11 år. Fra Somalia
SADRI Babas søn. 23 år. Fra Kosova
SOFIE Sadris kæreste fra Danmark
AL
Uddrag
SCENE 1.
Job, en ung smuk irakisk kvinde kommer ud fra en af de
lave gule bygninger i Sandholm. Hun har en skraldepose i
hånden og ser sig omkring, som om man ikke måtte se,
hvad hun lavede. Hun standser foran en stor grøn
container og giver sig til at tale til den.
JOB:
Hej. Øhm. Hej. Det er mig. Job. Og det her... det er
mine første notater her fra Sandholm.
Job rømmer sig.
JOB:
Foreløbigt er alt godt her. Her er bedre end jeg havde
troet her ville være. Maden er god. Elektriciteten går
aldrig. Nogle gange laver de militærøvelser inde ved
siden af, så alle tror, at der er krig. Det er sådan set
det eneste, men ellers er her godt. Danskerne er et
meget venligt folkefærd. Selv deres politifolk er
venlige. Hegnet siger de, er bygget for at beskytte os
der bor her mod kriminelle fra den virkelige verden.
”Den virkelige verden” det kalder alle der bor
herinde alt dét der ligger udenfor. På den anden side
af hegnet ligger der et fængsel. Og ved siden af
fængslet ligger der et stort gult hus. Det hedder
udlændinge styrelsen. Der har jeg været inde, for at
tale med dem. Det tog 6 timer. Det var som om de
troede jeg løj. Eller sådan føltes det. Ja... Endnu har
jeg ikke mødt så mange mennesker, andre end
BABA:. Hun ser ud til at være en slags mor for alle
her ‐
Agron (en dreng på 11 år) kommer forbi. Han standser og
ser på hende.
AGRON:
Hvad laver du?
Job skynder sig, at lades som om hun er ved at smide skrald
ud.
JOB:
Jeg er ude med affald.
AGRON:
Du snakkede med nogen!
JOB:
Nej det... det må være noget du har forestillet dig.
Job begynder at gå tilbage mod sit værelse.
AGRON:
Du stod og snakkede til containeren! Hvem snakkede
du med?
JOB:
Hvorfor spør du?
AGRON:
Fordi jeg gerne vil vide det!