Legenden om de tre ringe
Ann Sofie Oxenvad
Baggrunds information
Forskellige religioner, forskellige kulturer, forskellige historiske forudsætninger,
Forskellige verdener... Der er meget, der skiller os ad. Men er der noget, der binder os sammen?
"Legenden om de tre ringe" er en moderne gendigtning af en middelalderlig
legende om en mand, der havde tre sønner, som han elskede lige højt. Legenden bin-der verdens tre store religioner: jødedom, kristendom og islam sammen til én fælles
fortælling om en oprindelig fælles verden og en fælles Gud.
"Legenden om de tre ringe" er en rejse gennem 2000 års kampe mellem de tre
religioner, fra deres oprindelse og frem til i dag. Hvem ejer sandheden om Gud?
Rabbien? Præsten? eller Imamen?
Måske skal man høre sandheden af en simpel tiggers mund, og se den i et vraget
pigebarns enkle handlinger.
Ved Jerusalems port har Daja sit værtshus. Hun er enke og har fire børn, tre drenge,
Ismael, Isak og Josef, der tilhører hver deres religion, og en datter, Mira, hvis oprin-delse står hen i det uvisse. I Dajas værtshus mødes alle uanset tro og diskussionerne går højt,
samtidig med at man gerne tager for sig af Dajas herligheder. Men da først kaliffens
krigere og senere korsfarerne bryder ind, forstummer al tale og dødens iskolde magt
hersker.
Rolleliste
Jahve
to engle
Abraham - en meget gammel mand
Sarah- en meget gammel kvinde
Hagar
englen Gabriel
Maria - helt ung pige
Josef - helt ung mand
Isak - en dreng
Josef - en dreng
Ismael - en dren
Uddrag
JAHVE:
Du er en god mand, Abraham. Jeg er kommet for at indgå en pagt med dig. Se! Det land du nu rejser i, som en fremmed, vil jeg give til dig og dine efterkommere. Til evig ejendom.
ABRAHAM:
Efterkommere… men...
JAHVE:
(afbryder) Se! Ud over landet. Herfra, hvor du står, mod nord og syd, mod øst og vest, hele det land vil jeg give dig og dine efterkommere.
ABRAHAM:
Men...
JAHVE:
Din slægt vil blive talrig, som jordens støv. Hvis nogen kan tælle jordens støv, kan også dine efterkommere tælles...
ABRAHAM:
Men, min herre...
JAHVE:
Folkeslag og konger skal nedstamme fra dig, Abra-ham.
ABRAHAM:
(ler) Det lyder alt sammen forjættende... men herren må have fået fat i den forkerte mand. Jeg har ingen efterkommere. Det er min store sorg her i livet. At jeg, og min hustru, er barnløse. Jeg har kun en søn, Ismael, som jeg har fået ved min hustræl, men jeg havde nu ikke tænkt mig at Ismael, en slave, skulle arve mig...
JAHVE:
Du skal få en søn, ved din hustru Sarah.