Et eventyrligt måltid

Christine får læst godnat historie af sin mor - et af HC Andersens udødelige eventyr. Da moren sætter bogen på plads, falder den på gulvet. Christine siger, at hun håber at eventyrene ikke er blevet blandet sammen. Det er de! Heksen fra Fyrtøjet vil lave et eventyrligt måltid og går sammen med svindlerne fra Kejserens Nye Klæder i gang med at finde de ting der skal bruges i måltidet. Hvis de får fat i tingene kan det gå ud over andre af HC Andersens eventyr. Selveste HC Andersen kommer og beder Christine om at hjælpe sig med at få orden i eventyrene igen. De går ind i eventyrene og møder flere af de kendte og elskede figurer. Sammen må de så meget igennem, men det hele ender lykkeligt - som et rigtigt eventyr jo skal!

Personerne Mor Christine HC Andersen Soldaten Klods Hans Heksen Svindler Bedrager Den grimme Ælling Ole Lukøje Prinsen Prinsessen Kongen Dronningen Ænder Stykket kan

SCENE 1 Scenen er et børneværelse. I sengen ligger Christine. Mor sidder på en skammel og læser godnat-historie. I værelset ses foruden sengen også en bogreol og evt. en dør MOR: Og alle kirkeklokker ringede af sig selv, og fuglene kom i store flokke; det blev et bryllupstog tilbage til slottet, som endnu ingen konge havde set. (lukker bogen) Se, det er jo sådan et rigtigt eventyr skal ende. CHRISTINE: Bare det også var sådan i virkeligheden. MOR: Ja, det kunne være rigtig dejligt. (stryger Christine over håret) CHRISTINE: Ham der, HC Andersen.... han havde nu en god fantasi, hvad? MOR: Ja, det skal jeg lige love for. CHRISTINE: Det her eventyr det endte godt. Men det er ikke dem allesammen der ender godt, er det? MOR: Nej, der er nogle af dem der er rigtig sørgelige. Jeg tror ikke han altid har haft det lige nemt, HC Andersen. CHRISTINE: Hvad mener du? MOR: Der er jo nogen der mener, at hans rigtige mor og far ikke ville kendes ved ham og at han blev adopteret af en skomager i Odense. CHRISTINE: Nå ja, det har jeg godt hørt. MOR: Ja, der er mange forskellige historier om ham og hans barndom. Der er endda nogen der mener at hans far var konge. CHRISTINE: Hvor sejt! MOR: Ja, men kongesøn eller ej, så blev vist også drillet en hel del som barn, så der er også mange der mener at eventyret om Den grimme ælling i virkeligheden handler om ham selv. CHRISTINE: Den grimme ælling ...... det er et godt eventyr. Det kan jeg godt lide. MOR: Ja, det er virkelig flot. Og så tænk på at han sad og skrev det hele i hånden. CHRISTINE: Skrev han det i hånden? Jamen det kan da ikke stå ret meget i en hånd. (studerer sin håndflade) MOR: Åh, dit lille fjollehoved! At skrive i hånden betyder at han skrev det med blæk og papir, ikke at han skrev i håndfladen. CHRISTINE: På papir? Det er da for åndssvagt. Hvorfor brugte han ikke bare en skrivemaskine eller en computer? Det er da meget lettere. MOR: Skrivemaskinen og computeren var skam ikke opfundet dengang HC Andersen levede. Husk på, at han levede for over 200 år siden. CHRISTINE: 200 ..... det er godt nok mange. Åhr, hvis man virkelig kunne leve i 200 år. Sikke det man så kunne opleve. Det kunne HC Andersen garanteret skrive et fedt eventyr om. MOR: Det er der ingen tvivl om, men sov nu min skat. (aer Christine på kinden og rejser sig) Du skal jo tidligt op i morgen og begynde på den nye skole. Det bliver spændende, hvad? CHRISTINE: Sommetider kan jeg få helt ondt i maven af at tænke på det. MOR: Det skal du ikke. Det skal nok blive sjovt, og du skal snart få en hel masse nye gode venner. CHRISTINE: Men hvad nu hvis der ikke er nogen der vil være venner med mig? MOR: Hvorfor skulle der ikke være det? CHRISTINE: Det ved jeg ikke..... MOR: Du havde da masser af venner på den gamle skole. CHRISTINE: Hvorfor skulle vi også absolut flytte? MOR: Det har vi jo snakket om mange gange, Christine. Mor var jo nødt til at sige ja til det nye arbejde.