1410 skuespil i databasen 28.03.2024

De små marginaler

Kasper Hoff
Baggrunds information
Carsten er personalechef hos Vang og Olsen og ansvarlig for medarbejdernes trivsel, men da han en dag selv falder om på golfbanen, med en blodprop i hjernen, er der ingen kære mor. Carsten mister sit job, sine venner, sin kone, sit hus og sin bil. Men hans selvrespekt, den er der ikke nogen, der skal tage fra ham.
År / Udgivet:2007 /
Varighed:75 minutter
Område / Genre:Voksne / Familie- & Kønsroller
Medvirkende:10-20 ( 6 kvinder, 10 mænd, 0 børn, 0 øvrige )
Rettigheder:DDF
ISBN:978-87-7865-664-3
Locations:8
Musik:
Mere info:DRAMA, 70251141
Kasper Hoff




webmaster@skuespil.net
Rolleliste
ROLLER: Carsten Hanne med ryggen Susanne Første kollega Anden kollega Gitte Flue Henning Flue Lægen Chefen Sagsbehandler Første myre Anden myre Dame med hund Socialrådgive
Uddrag
SCENE 1 Carsten på sit kontor. Hanne ind. CARSTEN: Hej Hanne. Velkommen til. HANNE MED RYGGEN: Tak. Og tak fordi du vil se mig. Jeg ved godt, du har travlt. CARSTEN: Jeg har altid tid til at hilse på en gammel medarbejder. Sid ned. (Hanne sætter sig forsigtigt) Hvordan går det med dig? HANNE MED RYGGEN: Jeg er kommet for at bede dig om en tjeneste. CARSTEN: Ja? Men så håber jeg da, jeg kan hjælpe dig. HANNE MED RYGGEN: Jeg vil gerne begynde at arbejde igen. CARSTEN: Du vil gerne arbejde igen? HANNE MED RYGGEN: Ja. CARSTEN: Jeg forstår det ikke helt. Er du ikke gået på førtidspension? HANNE MED RYGGEN: Ikke alligevel. CARSTEN: Så… Du vil gerne arbejde igen? HANNE MED RYGGEN: Ja! Ja, fordi… Jeg synes jeg har det bedre. Og det er ikke kun mig, der siger det. Hanne giver Carsten nogle papirer. CARSTEN: Nej… Carsten læser i papirerne med skepsis. HANNE MED RYGGEN: Jeg har været i arbejdsprøvning, i 13 uger. Og jeg kan sagtens arbejde. Det skriver de også, dér. CARSTEN: Ja… Ja, det gør de godt nok. HANNE MED RYGGEN: Og hvis jeg alligevel skal arbejde, så vil jo helst være her. CARSTEN: Hanne… Jeg ved ikke rigtig, hvad jeg skal sige. HANNE MED RYGGEN: Du kunne jo sige ja? CARSTEN: Men vi var jo enige om, at det var bedst for dig, at holde op med at arbejde. Det ved jeg ikke, om du kan huske? HANNE MED RYGGEN: Jo. CARSTEN: Det var vi enige om. At det var den rigtige beslutning. HANNE MED RYGGEN: Jo. Men jeg har det meget bedre nu. CARSTEN: Og din diskusprolaps? Er den… gået væk? HANNE MED RYGGEN: Jeg synes det går lidt bedre. (peger bedende på papirerne) CARSTEN: Ja, jeg kan godt læse, hvad der står. Men jeg forstår ikke, hvordan de kan komme frem til den konklusion. Hanne trækker på skuldrene. Hun kan ikke forklare det. CARSTEN: Hanne, jeg kan ikke forsvare at ansætte dig igen. Det har vi jo prøvet, og det gik ikke, vel? Hvorfor er du ikke gået på førtidspension? HANNE MED RYGGEN: Det kan jeg ikke. CARSTEN: Hvad mener du? Hvorfor kan du ikke?