1410 skuespil i databasen 19.04.2024

Prinsesserne

Vivian Nielsen
Baggrunds information
En forrygende dramatisering af Anne Marie Løns roman. En medrivende skæbnefortælling om to sære søstre fra den prægtige Roseneng Storgård i Vendsyssel frit efter en autentisk historie filtreret gennem de to stærke fortællere Løn og Nielsen. For Vivian Nielsen er det en fortsat vandring ind i de dramatiske psykologiske landskaber, hun mestrer så eminent. Igennem søstrenes lange liv sammen polariserer de, så Valborg bliver rå, kalkuleret fornuft uden hensyn til følelsesmæssige behov, og Violet opsluges af sine kaotiske følelser, til hun balancerer på randen af sindssyge.
År / Udgivet:2007 /
Varighed:90 minutter
Område / Genre:Voksne / Historiske stykker
Medvirkende:> 20 ( 4 kvinder, 4 mænd, 0 børn, 0 øvrige )
Rettigheder:Nordiska
ISBN:978-87-7865-659-9
Locations:3
Musik:
Mere info:DRAMA, 70251141
Vivian Nielsen




webmaster@skuespil.net
Rolleliste
Rolleliste: Valborg, storesøster fra 20 - 80 år Violet, lillesøster, fra 17- 77 år Øvrige roller varetages af et hold på seks skuespillere Skuespiller 1: kvinde ca. 50 år Skuespiller 2: u
Uddrag
1. scene Skuespiller 1,2,3,4 og 5 ind. Skuespiller 1: Det sner. Februar 1984 og det har sneet i fire uger. Skuespiller 3: En gammel kørevej trækker et tyndt, fladt bånd gennem hvide vintermarker. Skuespiller 2: De store elmetræer er knækkede for længst. Skuespiller 4: Der er ingen spor i sneen. Ingen har været den vej, mens sneen har stået på. Skuespiller 1: Kørevejen fører ned til en klynge bygninger. En gård. Skuespiller 5: En uformelig pukkel der trykker sig i skumringen, som en stor sort hund. Skuespiller 2: Sneen har lagt et tyndt vattæppe over dens ryg. Skuespiller 3: Den ligger i en kurv af nøgent pilekrat og hyld der år for år er kravlet tættere ind under gårdens udhæng. Skuespiller 1: Den hviler ikke, den er på vagt. Skuespiller 4: En håndfuld krager rører på sig. Letter samlet og lander spredt over rygningen som en sværm af fluer. Skuespiller 5: På gårdspladsen er der sort, sort som i hundens mave - Violet, 77 år, iført grønne bukser og orange trøje kæmper sig over gårdspladsen i skumringen. To store hundeøjne lyser på bagscenen. Violet: Læg dig! Dæk! Violet: Dæk, siger jeg! Valborg knækker ryggen på dig hvis du gør mig noget! Øjnene forsvinder. Violet: Stakkels kræ. Skuespiller 1: Violet mærker ikke gårdspladsens ujævne belægning ta' imod. Skuespiller 2: Det forekommer hende at mørket er bundløst. Violet standser. Skuespiller 3: Hendes hjerte standser, gør et lille oprør og slår fire slag i en ukendt takt. Så falder det på plads og fortsætter sin vandring til den hjemlige rytme. Gårdens rytme. Violets skikkelse fortsætter sin vandring. Hun vifter med en plasticpose. Violet: Valborg! Jeg fandt nogle. På kassen med småkageaffald til grisene. Men det har jo været frost - så de er sikkert go'e. Boller med glasur! Jeg kommer nu… Valborgs skikkelse i silhuet. Hun sidder stor, tung og uformelig i en lænestol og støtter sig med begge hænder til skæftet af en knækket spade. Violet: Jeg kommer nu - Skuespiller 4: Violet skal ind og fejre fødselsdag med sin søster.