Skraldet

Skraldet er en forestilling, der handler om forskellige ”skæve individer”, som det danske samfund har svært ved at rumme – en historie, der går tæt på menneskeskæbner. Vi møder fx flygtningen, der satsede alt og rejste til Danmark for at blive ingeniør, men ikke kan blive andet end køkkenassistent på grund af sin etniske baggrund. Vi møder den ensomme kvinde, der hver nat sidder på en bar og venter på den store kærlighed. Og vi møder mange andre mennesker, som ikke har kunnet leve op til eller fundet sig til rette med de ofte fordomsfulde mønstre og handlinger, vi placerer hinanden i. Vi er på vej ind på den losseplads, hvor samfundet har dumpet sit menneskelige affald og får i et glimt lov til at følge en række skæbners tragikomiske og ulykkelige historier om, hvorfor netop de er havnet på den plads i livet, hvor alt skraldet ryger hen.

PERSONERNE: Gadefejer 1 – kønsløs Gadefejer 2 – kønsløs Gadefejer 3 – kønsløs Den barnløse kvinde – kvinde Pigen og sokken – kan være begge køn Ruth Eventsen – kvinde Iben Eventsen – pige

Kommer op af midterste skraldespand. Hun har en sok på hånden. PIGEN: Hej blad! SOKKEN: Hej blomst! PIGEN: Hvor har du været? SOKKEN: Ude at se verden. PIGEN: Jeg har engang været oppe at flyve. Skyerne var som… som… SOKKEN: Som vat? PIGEN: Sne. Som sne! Det var som at køre i en enorm kane inde i en tunnel af sne. Så kom jeg ud af tunnelen. Eller op af den, ligesom. Jeg fløj mod solen. Solnedgang, der bare blev ved og ved. Det var så smukt. Rødt! Jeg kunne læne mig ud over kanten og samle lidt sne op. Forme det til en stor hvid kugle. Hvidt! Og ved siden af mig fløj en svane, den fløj med sine store vinger bredt helt ud. Jeg talte til den. Spurgte, om himmelen altid var så smuk. Den svarede ikke. Så bare på mig med sine sorte øjne. Og fløj og fløj…Vi fløj. Jeg spurgte, om den havde en sjæl, for sjæle svæver i himmelen mod solnedgang. Men den fløj bare. Hele tiden ligeud og hele tiden lige ved siden af mig. Indtil den pludselig så på mig igen og sagde med en høj klar stemme, der lød som klokker: SOKKEN: Jeg er din sjæl. PIGEN: Og så var den væk. Jeg har aldrig set den siden.