1410 skuespil i databasen 29.03.2024

Pudemanden

Martin McDonagh Jesper Kjær
Baggrunds information
En forfatter er hentet til afhøring hos politiet. En række bestialske barnemord minder påfaldende om fremgangsmåden i forfatterens historier. Er han morderen? Er det hans retarderede lillebror, som også er arresteret? Er politiet objektivt? Alle har en forfærdelig barndom med i bagagen, alle lyver, og ingen tror på dem når de endelig taler sandt. Lillebroren vil bare redde pelsen, forfatteren vil redde sine værker for enhver pris. De to betjente vil fremtvinge en tilståelse, men kommer selv til at tilstå. Et grusomt, rørende og oprørende stykke.
År / Udgivet:2010 /
Varighed:120 minutter
Område / Genre:Voksne / Psykologiserende spil
Medvirkende:6-9 ( 1 kvinder, 4 mænd, 1 børn, 0 øvrige )
Rettigheder:Nordiska
ISBN:978-87-7865-796-1
Locations:4
Musik:
Mere info:DRAMA, DRAMA
DRAMA
Nygade 15
6300 Gråsten
70251141

drama@drama.dk
Rolleliste
TUPOLSKI KATURIAN ARIEL MICHAL MOR FAR EN LILLE PIGE
Uddrag
Et forhørslokale hos politiet. KATURIAN sidder ved et bord midt på scenen med bind for øjnene. TUPOLSKI og ARIEL kommer ind og sætter sig over for ham, TUPOLSKI med en arkivkasse med en stor bunke papirer. TUPOLSKI: Hr. Katurian, det er kriminaloverbetjent Ariel, jeg er kriminaloverbetjent Tupolski ... Hvem har givet Dem det dér på? KATURIAN: Hva' for noget? TUPOLSKI tager bindet fra hans øjne. TUPOLSKI: Hvem har givet Dem dét på? KATURIAN: Øh ... manden. TUPOLSKI: Hvorfor har De ikke taget det af? Det ser dumt ud. KATURIAN: Jeg troede ikke jeg måtte. TUPOLSKI: Det ser dumt ud. KATURIAN: (Pause.) Ja. TUPOLSKI: (Pause.) Som sagt, så er det kriminaloverbetjent Ariel, og jeg er kriminaloverbetjent Tupolski. KATURIAN: Altså, det er vigtigt for mig at sige at jeg har ubegrænset respekt for politiet og det De udretter, og jeg er glad for at hjælpe alt hvad jeg kan. Jeg nærer ubegrænset respekt. TUPOLSKI: Det er da rart at høre. KATURIAN: Jeg er ikke som nogen af de her ... De ved? TUPOLSKI: Nogen af de her hvad? Det ved jeg ikke. KATURIAN: Nogen af de her typer som ikke har respekt for poli-tiet. Jeg har aldrig i hele mit liv haft problemer med politiet. Aldrig i hele mit liv. Og jeg ... ARIEL: Aldrig haft problemer før nu, mener du. KATURIAN: Hva’? ARIEL: For nu at gentage mig selv ... aldrig haft problemer før nu, mener du. KATURIAN: Har jeg problemer med politiet nu? ARIEL: Hvad laver du ellers her? KATURIAN: Jeg hjælper Dem med efterforskningen ... troede jeg. ARIEL: Nå, som om vi er dine venner, som om vi har hentet dig herned til en lille hyggelig komsammen? Som om vi er dine venner? KATURIAN: De er ikke mine venner, nej ... ARIEL: Du er blevet gjort bekendt med dine rettigheder, du blev afhentet i hjemmet. Du fik kraftedem bind for øjnene. Tror du det er den måde vi behandler vores skidegode venner på? KATURIAN: Vi er ikke venner, nej. Men, når det er sagt, så håber jeg da ikke vi er fjender. ARIEL: (Pause.) Jeg pander dig kraftedem sådan én lige i snotten. KATURIAN: (Pause.) Hva’? ARIEL: Mumler jeg? Tupolski, mumler jeg? TUPOLSKI: Nej, du mumler ikke. Du taler helt tydeligt. ARIEL: Jeg mener ikke jeg mumlede. KATURIAN: Det gør De ikke ... Jeg vil svare på alt hvad De vil have. De behøver ikke at ... ARIEL: 'Du vil svare på alt hvad vi vil have.' Det har aldrig handlet om at 'du vil svare på alt hvad vi vil have.' Dét det handler om er: 'Hvor meget vil du tvinge os til at smadre dig undervejs?' Der var dét det handlede om.