Hekse dem brænder man da

To enaktere om heksebrænding.13-20 medvirkede (børn), antydede dek., hvert stykke ca. 20 min. De to stykker er ens af opbygning og handling. En stakkels gammel kone bliver brændt på grund af folkets angst for hekse, for deres nysgerrighed og sladder omkring kloge koner, der anvendte indsamlede urter og andre ting til at kurere på syge folk. En grim plet i historien, som viser at folk altid har været parat til at forfølge dem, der var anderledes.

Mor Far Jens Maren Gamle Anna Gunde Niels Anders Fem mindre roller (2. akt) Ridefoged Ridefogedens fuldmægtig Præsten Biskoppen Vagt Dreng eller pige (prolo

Melodi: På Tave bondes ager... Dengang da heksebålene brændte i vort land, da døde mange kvinder og nu og da en mand. I hele Europa blev hekse brændt, fordi man frygtede djævlen, hans trolddom og magi! Dengang var der ej læger, som dem, man har i dag, kun ganske få studerede lægekunstens fag! Den fattige borger, som pludselig blev syg, han døde, hvis ej han til kloge folk ku\' ty\'! At samle markens urter og skovens mange bær, var ofte medicinen, man havde nu og her! Man kunne kurere for mangen en skavank, men ofte var takken en skæbne nok så krank! Når sladderen begyndte og fantasien med - ku\' den, som var uheldig, snart komme galt afsted! En barsk kommentar og et vredt og arrigt blik, ku\' ende ens liv med den største dramatik! 1. AKT 1. scene Scenen forestiller et fattigt hjem (en bondefamilies stue), hvor interiøret består af et primitivt træbord, 4 stole og en seng. Baggrunden kan være neutral, men på væggen hænger evt. et krucifiks. På sengen ligger faren. Han vender og drejer sig ustandseligt og giver udtryk for, at han ikke har det godt. Moren og 2 børn (Maren og Jens) sidder omkring bordet, hvor et enligt tællelys brænder. MOR - Nu varer det ikke længe, før I to skal i seng! Og du, Maren (kigger på datteren) har lovet, at du vil hente noget brænde først. JENS - Og jeg ved, hvad du vil sige til mig mor, jeg skal ud og gi\' kreaturerne mad. MOR (mildt) - ja, min dreng, det bliver du nødt til, så længe far ikke har det så godt (kigger bekymret hen modfaren, som stadig ligger meget uroligt). FAR - Ka\' du ikke hente mig en skål, kone, jeg er bange for, at jeg måske skal kaste op! (stønner og puster anstrengt). Moren skynder sig ud for at hente en skål, mens børnene nærmer sig sengen og kigger bekymrede på faren JENS - Hvor gør det ondt, far? FAR - Årrhh, jeg ved det ikke, dreng, jeg ved det ikke. Min mave rumler, og jeg føler det hele tiden, som om jeg skal brænde op indvendig.