1410 skuespil i databasen 01.05.2024

Fantasiens vinger

Erik Skøtt
Baggrunds information
En dramatisk rejse ind i en del af H.C. Andersens eventyr i 10 sammenhængende billeder.
År / Udgivet:2007 /
Varighed:105 minutter
Område / Genre:Børn & unge / De eventyrlige
Medvirkende:> 20 ( 25 kvinder, 25 mænd, 0 børn, 0 øvrige )
Rettigheder:DRAMA
ISBN:978-87-7865-683-4
Locations:7
Musik:
Mere info:DRAMA, 70251141
Erik Skøtt




webmaster@skuespil.net
Rolleliste
Medvirkende / rolleliste Prolog Ensemblet Skrubtudsen 1.pige 2.pige 1.dreng 2.dreng Andre børn Den lille IDA s blomster Ensemblet IDA Studenten Kancelliråden 4 drenge/rappere
Uddrag
1. del PROLOG - MØDET VED BRØNDEN ET ANTAL BØRN: (musikalsk rytme - bankende hjerte, bevæger sig rundt på scenen leder og undersøger hvor som helst - kalder på skift, først hviskende så højere og højere) Andersen… Ander-sen… Andersen… SKRUBTUDSEN: (kommer op af brønden) Ja her er jeg, jeg skal love for at I vækkede mig – Ja, jeg er en skrubtudse – en tyk og slimet tudse. Jeg ved godt at jeg er uskøn og kedelig at se på. Men jeg bor i min brønd og kan mærke van-det fra jordens indre kilde, ja dernede i mørket… Men inde i mit hoved har jeg en ædelsten – en funklende og stærkt skinnende ædelsten, der er fyldt med et strålende solskin. 1. PIGE: Det lyder mærkeligt – en sten fyldt med solskin… SKRUBTUDSEN: Ædelstenen bringer mig ud i lyset, i farverne, i verden og væk fra mørket og skyggerne nede i brønden. For i ædelstenen er fantasien og fantasien giver mig mu-lighed for at forestille mig alt det spændende, der er i verden 1. DRENG: Men hvordan har du fået en ædelsten ind i hovedet … har alle skrubtudser da det? SKRUBTUDSEN: Det tror jeg da – og da vist alle levende væsener – og-så mennesker har en ædelsten. 2. PIGE: Åhr, hold da op… Altså… er det bare noget du leger eller hva’? SKRUBTUDSEN: Hør nu her - ædelstenen er en gave, en uvurderlig gave, som jeg har fået af en dreng, eller måske snarere en mand, som I da også kender… han hedder Hans Christian. Den gang han gav mig ædelstenen blev han kaldt for Andersen. Var det for resten det navn I råb-te, da I vækkede mig? 2. DRENG: Jo det er rigtig nok – men vi legede bare at vi skulle finde den Andersen, som har skrevet en masse even-tyr – og så dukkede du pludselig op SKRUBTUDSEN: Åhr ja, nu forstår jeg det….og ved I hvorfor: jeg er jo med i eventyret, jeg er med i fantasien, og når I leger bruger i jo jeres fantasi. Andersen, der digtede alle eventyrene fik fantasien til at blomstre, fordi han har også en havde en ædelsten inde i hovedet. Nøjagtig ligesom jer selv! 1. DRENG: Okay, mener du så at vi bare kan forestille os at noget sker – og så sker det?? SKRUBTUDSEN: Nemlig! Det sker i fantasien og den har ingen grænser – men hør nu… måske kan vi få fantasien – alt det fantastiske til at ske i virkeligheden også. demonstrerer lidt mystik) Men så må vi være fælles om det. 1. PIGE: Det betyder jo faktisk at vi slet ikke behøver at lede efter ham Andersen, for han er jo allerede tilstede, når vi leger. SKRUBTUDSEN: Jahhh… ja han er nemlig til stede, og med ham også alle eventyrene - ligesom ædelstenen er de inde i ho-vedet, men I kan jo selv mærke det, inde i hvert ho-ved skinner ædelstene jo allerede og bringer fantasien ud i verden. Alle de eventyrlige stemninger alle even-tyrfigurerne kommer til syne i vores verden. Vi ved jo, at vi kan få dem frem, fordi… BØRNENE: … vi bruger bare vores fantasi!! SKRUBTUDSEN: Bare gå i gang – hjælp hinanden - nogle gange kan man bare lukke øjnene, så kan man forstille sig en hel masse – i fantasien – og når man så åbner dem igen så … men nu trækker jeg mig tilbage, jeg trænger til lidt ro. (kravler ned i brønden igen) BØRNENE: (tager hinanden i hænderne og begynder at danse til mu-sikken HELE ENSEMBLET: (kommer ind - så meget som muligt i grundkostumre og synger åbningsnummeret sammen) Eventyrsangen Vi kan li’ H.C.Andersens eventyr, der er blomster og men’sker og sjove dyr. rundt om i eventyrets kæmpe rige sker der en masse – helt uden lige! Vi bru´r fantasien - og får energien, med den kan det hele ske! Ham der skrev H. C. Andersens eventyr, Han ku’ digte, han var en fantastisk fyr Han rejste ud i verden, så på livet, skrev om det hele, fik gaven givet: Det var fantasien – han fik energien, med den ku’ det hele ske! Der er men’sker, der syn’s livet er en leg, der er andre, der hel’re vil undre sig… Alle kan forestille sig en verden fyldt med historier og vores er den: Vi bru’r fantasien – og får energien, med den kan det hele ske. At rejse og drømme og være no’et, At slå rod i en verden og bli’ forstået… det er et ønske som vi alle kender, bare tag med og se hvor rejsen ender: Vi bru’r fantasien – og får energien, med den kan det hele ske!