1410 skuespil i databasen 26.04.2024

Karnevalsmordet

Jokum Rohde
Baggrunds information
Natten mellem 1. og 2. pinsedag under det københavnske karneval bliver en attenårig pige brutalt slået ihjel. Mordet er aldrig blevet opklaret - indtil nu!
År / Udgivet:2007 /
Varighed:90 minutter
Område / Genre:Voksne / Psykologiserende spil
Medvirkende:6-9 ( 1 kvinder, 5 mænd, 0 børn, 0 øvrige )
Rettigheder:DDF
ISBN:978-87-7865-669-8
Locations:1
Musik:
Mere info:DRAMA, 70251141
Jokum Rhode




webmaster@skuespil.net
Rolleliste
ROLLELISTE: BENEDIKT, ung mand midt i tyverne SAM METRO, ældre mand i halvtredserne KOMMISSÆR RAMONA, ældre mand i tresserne ELLIS, en dreng SALLY STINA, en død atten- årig pige UMBA UMBA, man
Uddrag
KARNEVALSMORDET - PROLOG BENEDIKT: Jeg er hævnens engel. Mit navn er Benedikt. Dette er historien. Under det københavnske karneval bliver den attenårige Sally Stina slået ihjel natten mellem første og anden pinsedag 1990. Drabet er aldrig blevet opklaret. Indtil nu. Jeg er taget tilbage til Pisserendens fire gader for at finde hendes morder. Denne gang slipper han ikke. Mit navn er Benedikt. Jeg er hævnens engel. 1. afsnit 1. scene - FØNIX ASSURANCE AFKLÆDES Lyden af blæst om gamle huse. Ringetone fra samtaleanlæg. RAMONA: Ja, det er Fønix assurance? BENEDIKT: Mit navn er Benedikt. RAMONA: Ønsker De at tegne en Fønix Forsikring? BENEDIKT: Jeg ønsker at komme i kontakt med De-tektivbureauet Lasso grundlagt efter amerikansk for-billede. Jeg ønsker at tale med Ramona. Forhenvæ-rende drabschef Ramona. Jeg har hørt, at Lasso og Fønix deler adresse. RAMONA: Jeg kender ikke noget til hverken Lasso eller Ramona. BENEDIKT: Ikke det? Ikke engang hvis jeg siger jeg har nyt om mordet på Sally Stina? Pause. Ringetone. RAMONA: Gå op til femte etage. Døren står åben. Fødder der går op ad trapper. RAMONA: (fra enden af en lang gang) Ja, det er helt herinde. Nej, det nytter ikke noget at tænde på kon-takten. Lyset duer ikke. Jeg er den eneste, der er tilba-ge. BENEDIKT: Ramona. Endelig mødes vi. RAMONA: Hvad ved du da om karnevalsmordet, som jeg ikke ved? Hvad er nyt om Sally Stina, der døde for seks år siden? BENEDIKT: Jeg er nyheden. RAMONA: Dig? Hvorledes det? BENEDIKT: Jeg er hævnens engel. Jeg kan og vil fin-de hendes morder. RAMONA: Og hvad så bagefter? Det er jo ikke nok at finde ham eller hende eller dem. Beviserne, Benedikt. Hvordan vil du finde beviserne? Som årene går, for-falder bygningerne, knivene og erindringen hos os der kendte hende. Snart er der intet tilbage. BENEDIKT: Fortæl mig alt om mordet, Ramona. RAMONA: Læs aviserne. Der står det hele! BENEDIKT: Det har jeg gjort, men jeg kunne ikke deducere mig frem til morderen alene ved læsning. RAMONA: Mange har forsøgt at gå tilbage i det mordmysterium. De er alle forsvundet i nattedisen, der emmer ud af H. C. Ørstedsparken. Vend om, un-ge mand. Lad os gamle, vrisne hævnere tage den kamp med fortiden og os selv. BENEDIKT: Jeg har ingen frygt. Jeg er hævnens en-gel. Du skal fortælle mig, hvad du ved! RAMONA: Nuvel... Vi fandt hende i kælderen under Cozy Bar, du ved, den homoseksuelle mezzaninklub i Studiestræde. Da jeg trådte ind i rummet, hvor for-brydelsen var blevet begået, frembød der sig et skrækkeligt syn. Alt herinde vidnede om den ræd-selsfulde kamp for livet her var blevet ført. Et bord var blevet væltet, og dets to ben brækkede. En stol var knust, og alt på væggene nedrevet. Gulvet lignede bogstaveligt talt gulvet i et slagtehus, og morderens og offerets fødder havde stænket blod op på vægge-ne... BENEDIKT: Nej. Hold op, jeg vil ikke høre mere. RAMONA: Jeg troede, du ville se Sally Stina i øjnene? Se så i stedet disse vægge fyldt med arkivkasser, gam-le overtegnede kort over København, hvor alle ned-kradsede streger drejer ind over city mod en kælder fyldt med blod. Og se de tusinde små pasfotografier i loftet, nummererede efter afhøringsrækkefølge. (Pau-se) Er du der? Er du en af de tusinde øjne der ser ned på mig nat efter nat og venter på, at jeg skal kigge op... på den rigtige. På den der myrdede Sally Stina? BENEDIKT: Er en af dem oppe i loftet hendes mor-der? RAMONA: To veje venter dig, Benedikt. Vejen ud af byen tilbage til dine triste betonhuse i fortrydelsens evige blæst ... eller ind i byen mod et pisserendekvar-ter. Hvis du vælger den sidste, må jeg formane dig: Hold din mund lukket om hvad du foretager dig! Stil dine spørgsmål, gør dig dine iagttagelser, noter dine tanker. Men røb aldrig ... aldrig at du leder efter Sally Stinas morder. For jeg tror, han stadig bor i en af de fire gader. Og ørerne suser med mistanke og ond-skab. Pas på, Benedikt. Pas på dem alle.