Thor: Ultima Ragnarok

Thor er på vej hjem til Valhalla, da han løber ind i to spåkvinder. De fortæller ham, at hans elskede bror, Balder skal dø.

ROLLELISTE: ODIN, VALHALS ALFADER THOR, SØN AF ODIN BALDER, SØN AF ODIN LOKE, ODINS FOSTERBRODERL, HALV ISKÆMPE HEIMDAL, REGNBUEBROENS VOGTER SIF, GUDEKRIGER, GIFT MED THOR VALKYRIA, VALHAL

1. AKT. 1. SCENE - HIL THOR THOR rider gennem en øde egn. To skikkelser venter på ham. 1. NORNE: Stands, gud! Du dér på hesten. Vi ved, hvem du er. Du er Thor, nordens gud! THOR: Ja, det er jeg. Hvad vil I mig? 2. NORNE: Hil Thor, gud over torden og lyn og død. 1. NORNE: Du er Thor, gud over torden og lyn, søn af Odin. Du har været nord for nordenvinden og myrde løs og nu flakker du målløst omkring med di-ne blodige hænder, mens mareridt hvisker dig i øret: Hil, Thor, nordens gud. Lynets gud, tordenguden Thor! THOR: Alt hvad I siger, passer på mig. Jeg ville ønske det ikke gjorde. 2. NORNE: Kom, Thor. Din rejse er ved at være slut. Kom med os gennem denne port af sten og rune. 1. NORNE: Her kan du se de ting der er, de ting der var, og de ting der endnu skal ske. Hvad ser du? THOR: Nej!! Det kan ikke være sandt. Ikke nu! 2. NORNE: Jeg ved hvad du ser, for jeg ser det også. THOR: Gudernes død. Valhals død. Odins død. Rag-narok!! 1. NORNE: Måske burde du blot afdø og forsvinde mod vest. Ja, måske kan du endnu nå at undslippe gudernes sikre død. THOR: Hvem er I to? I udstråler ælde og visdom, som er I begge gamle som stjerner. 2. NORNE: Selvom du ikke har Heimdals falkeblik, så forstår du at bruge dine øjne, unge gud. Du er selv en udødelig og har derfor trods dit unge udseende levet i hundreder af år, men for os er du kun en ny-udsprunget blomst. THOR: Nu ved jeg, hvem I er! I er ingen andre end nornerne. I vogter på alles skæbne, også gudernes. 1. NORNE: Ja, Thor. Vi er nornerne. Her er vores smukke skov, og her mellem grenene på Yggdrasil er trådene der hver og én udgør en guds udødelige liv. Her er min nornesøster Midnat. Hun har noget at for-tælle dig. 2. NORNE: Du er Thor. Du er den fødte kriger, ham-meren Mjølner er dit våben, med den har du dræbt og dræbt. Men du har også dræbt dig selv. Din fader Odin har ødelagt din lyst til at leve. Og nu ønsker du blot at forsvinde. THOR: Åhh, søster Midnat, dine ord styrter mig til Jorden. 1. NORNE: Vi kender din skæbne. Her er din tråd. Vi kender dens forløb, hvor den begynder, hvor den en-der. Her er Odins tråd. Her er onde Lokes sorte garn. Og denne hvide blide tråd er din broder Balders. 2. NORNE: Se, Thor. Her er din tråd. Her er Balders. De er tæt viklet sammen, ser du, da I elsker hinanden. THOR: Men kun en snor bliver ved. En af os må dø? Nej, guder kan ikke dø. 1. NORNE: Skiffervinden vil hyle. Fimbulvinteren ra-se. Og mennesker og guder vil løbe som gale myrer ud af brændende tuer, mens den sorte sol brænder jer ihjel. Ragnarok er på vej. 2. NORNE: Hil jer der skal dø! Hil Thor, der i år-hundreder har gennemsøgt de yderste egne af natten for at udslette de sidste racer, der kunne true Odin og Balder. Hvor mange har du dræbt? THOR: Jeg har dræbt dem alle. Iskæmper. Trolde. Vaner. Jeg har udslettet alle de ældste racer undtagen guderne. 1. NORNE: Stands nu, Thor. Læg dig ned og dø. Giv op! 2. NORNE: Red Balder. Se på trådene. Se på jeres skæbner! Kun én jer må leve. 1. NORNE: Stands, Thor. Adlyd dig selv. Dø. 2. NORNE: Dø, Thor... Dø!!!! NORNERNE forsvinder. En tåge stiger op fra jorden. Vi ser kun THOR. THOR: Hvor er de nu? De er blevet til luft. Og hvad der før havde krop og form, er nu kun åndedrag i vinden. Men deres varsel er blevet tilbage. Et varsel om Ragnarok. De fortalte mig om gudernes snarlige død. Og de viste mig, at min broderl og jeg ikke skal leve samtidigt meget længere. Balder og Thor er ble-vet til Balder eller Thor. En af os må dø. Men hvem? Jeg må vende tilbage til Valhal og fortælle Odin, hvad jeg har erfaderet. Thor skal alligevel ikke afdø fra verden som det var hans plan. Tågen letter. SIF står bag ham. SIF: Thor, min elskede! THOR: Sif. Du har fundet mig. SIF: Har du også set tegnene? Har du også hørt det tavse kald? THOR: Ja. Også du? SIF: Vi må skynde os tilbage til Valhal. Hvilken krig der end venter os, skal vi to møde den sammen. Thor, jeg vil ikke skilles fra dig igen. THOR: Har du også været borte fra dit hjem? SIF: Jeg har været blandt menneskene nede i Mid-gård. Som så mange gange før. THOR: Menneskene. SIF: Kom, lad os ride. Tilbage til Valhal. THOR: Til Valhal! Må drømmene lede os hjem!