Passport!

Stykket er et billede (med Kafkaske undetoner) på en verden, hvor kommunikationen i vigtige situationer totalt fejler med fatale følger.

Rollerne: EUGENE OFFICEREN SOLDATEN Handlingen udspiller sig på en jernbanestation i et eller andet glemt land.

1 Jernbanestation På den ene side sover Soldaten i en stol der dårligt nok kan holde ham. På den anden side sover Eugene i hans togsæde med et halvt åbent landkort på skødet. Kortet falder på gulvet. En travl passager ramler ind i Eugene. Vi kan høre de andre passagere snakke på forskellige sprog. Eugene opdager et skilt på et ukendt sprog, der viser stationens navn. Eugene tager sin kuffert og går undersøgende rundt på stationen lyttende til højtalerens stemme, der skratter en meddelelse på et uigenkendeligt sprog. Eugene kigger efter nogen at snakke med, men ingen stopper. Han/hun sætter sig på sin kuffert og ser på sit ur uden at forstå det tidspunkt det viser. Så vågner Soldaten op - som en slags daglig rutine - og begynder at råbe. Soldaten: Alle bedes gå ud! Det er lukketid. Alle ud! Eugene ser Soldaten og skynder sig håbefuldt over til ham. Eugene: Undskyld mig, hr., kunne De, hr., undskyld mig, jeg, jeg… Soldaten: Forlad stationen, vi lukker nu. Kom tilbage på mandag. Eugene: Undskyld, men jeg har et problem. Det tror jeg i hver tilfælde, Jeg har mistet mit… Soldaten: Forlad stationen. Alle ud! Vi åbner igen på mandag. Eugene: Jeg forstår ikke hvad De siger, hr., men… Soldaten: Ud! Alle ud! Soldaten bekymrer sig ikke om Eugene, indtil han pludselig vender sig imod ham med foragt. Eugene: Hr., Jeg vil gerne spørge om noget. Soldaten: Nåh. Hvad vil du? Eugene: Jeg forstår ikke deres sprog… Soldaten: Hvar? Hvad siger du? Eugene: Hvad siger de? Soldaten: Hvad helvede vil du? Eugene: Ved De hvor jeg…. Hvor er jeg! Hvad land er det her? Soldaten: Jeg forstår dig ikke. Skaf en tolk. Soldaten vil gå men Eugene stopper ham. Soldaten er irriteret. Eugene: Jeg forstår det ikke! Hvilket sprog taler De? Jeg forstår ingenting, hr.… Soldaten: Passport. Eugene: Undskyld? Soldaten: Passport! Eugene: Nåh! Passport. Her er det. Selvfølgelig, Passport. Eugene giver ham sit pas. Soldaten studerer det omhyggeligt. Han sammenligner fotoet med Eugene's ansigt. Han tjekker stemplerne. Soldaten: Det er mærkeligt. Det ser rigtigt ud. Soldaten går med Passet. Før han går gør han et eller andet uforståeligt tegn til Eugene. Eugene: Vente her, ik´osse? Eugene venter længe. Minutterne føles som timer. Han sjasker lidt rundt indtil han havner på sin kuffert igen. Der er total stilhed, der bliver brudt af ankomsten af Officeren, som med tegn beder ham om at forlade stationen.