Shakespeare i forsamlingshuset

Skuespilleren Victor Jensen, der efter en lang og glorværdig karriere bag sig - undtagen i Københav, kommer til et forsamligshus for at holde sit foredrag om "Shakespeares uforglemmelige skikkelser".

1 mand

Scenen forestiller et forsamlingshus i provinsen: malede vægge, mørkferniseret gulv, halvsløv belysning. Der hæn-ger et støvet dannebrogsflag på en fanestang i hjørnet. Et lavt bord og en stol er stillet frem til aftenens foredragshol-der, der har ønsket det sådan; talerstolen er flyttet ud til siden. På gulvet står også en stor kuffert, lidt tilfældigt an-bragt; den indeholder foredragsholderens rekvisitter. En tekniker er i gang med at sætte nogle lamper op på nogle interimistiske stænger eller stativer. Han kigger på et styk-ke papir, retter lamperne til efter instrukserne på papiret, tænder og slukker, kører lyset lidt op og ned. Det går det første minuts tid med. Så kommer SKUESPILLEREN ind. Han ser først kun tek-nikeren. SKUESPILLEREN: Så, nu er jeg her endelig. Toget var næsten en time forsinket, gid fanden havde det. De må være Otto, ik-ke sandt? Ja. Går det godt? (Teknikeren nikker, Skuespil-leren tager opstillingen i øjesyn) Kan jeg få en spot her, lige foran bordet? (Teknikeren retter på en lampe) Ja, der, det er fint. Skuespilleren får øje på publikum. Åh… Det er jo egentlig ikke nu, at… Jeg er først på klokken otte… Kunne De ikke være søde at gå uden-for så længe, jeg skal jo lige… (ser hurtigt på sit ur) Nej, nej, bliv her bare alligevel. Hvis der er noget, en skue-spiller ikke kan fordrage, så er det at se publikum gå, ha ha. Vi kan jo sige, at det er en slags åben prøve, til at begynde med. Ja, undskyld at jeg ikke er blevet færdig, toget var forsinket – og der kom ikke nogen og hentede mig på stationen, så det… Sig mig, er… (lister en seddel op af frakkelommen og kigger diskret på den) … Karl Henrik Blom til stede? Nej? Heller ikke andre fra teaterforeningen? Nå. De kommer vel. Der er vist lidt rod i det hele. Han går hen og prøvesidder stolen. Rejser sig, tager frak-ken af, går hen og hænger den over talerstolen. Teknikeren kommer med en mikrofon på et stativ og stiller den foran bordet. Skuespilleren bliver indigneret. Nej! Hvad skal jeg med dén? Da jeg gik på elevskolen, da lærte vi at bruge stemmen. Højt og klart. (Demon-strerende) ”Mine damer og herrer! Mit navn er Victor Jensen, og jeg skal her i aften føre Dem rundt blandt Shakespeares uforglemmelige skikkelser, sådan som de har levet på alverdens scener i over fire hundrede år. Der er næppe dét af de store skuespil, som jeg ikke selv har spillet med i, så jeg ved, hvilken skatkiste de er. Jeg glæder mig til at dele denne fortryllelse med Dem.” (Til teknikeren) Tag den så væk. Teknikeren fjerner mikrofonen. Skuespilleren går hen og hanker op i den store kuffert og får den anbragt på bordet. Åbner den. Den er af den gammeldags slags, med et stift låg, der skjuler indholdet for publikum, når det er slået op. Det var heldigt, at jeg fik sendt mine ting i forvejen. Ellers skulle jeg have slæbt dem alene fra stationen. Der var ikke én taxa at få øje på. Han tager en fløjlsbaret op af kufferten. Svinger lidt med den på den ene hånds udspilede fingre. Kigger ud på publi-kum. En mobiltelefon ringer. Skuespilleren ser bebrejdende på publikum. Telefonen bliver ved med at ringe, ingen gør noget, til Skuespillerens synlige irritation. Pludselig gen-kender han ringetonen, går hurtigt hen og tager sin egen mobil op af sin frakkelomme og slukker den med en resolut bevægelse.