1410 skuespil i databasen 29.03.2024

Helmer Hardcore

Jakob Weis
Baggrunds information
En nutidig historie om, hvodan Helmer gik amok, da Nora gik ud.
År / Udgivet:2007 /
Varighed:120 minutter
Område / Genre:Voksne / Historiske stykker
Medvirkende:6-9 ( 3 kvinder, 3 mænd, 0 børn, 0 øvrige )
Rettigheder:DDF
ISBN:978-87-7865-676-9
Locations:1
Musik:
Mere info:DRAMA, 70251141
Jakob Weis




webmaster@skuespil.net
Rolleliste
Medvirkende: Helmer – Midt fyrrerne, bankmand med succes, be-gavet, idealbevidst (tror han), driftig, grundlæggende en flink fyr, ikke usexet, og med et ret så vildtvoksen-de libido, der venter på
Uddrag
Helmer Hardcore - et dukkehjem II 1. akt I mørke høres lyden af tung dør der falder i. Abnormt eks-poneret. Så endnu en dør der falder i, og endnu en. Flere døre falder nu i, og udgør en kort rytmisk komposition. Så stilhed. Fade in: Et livsstilsstoilet – et velværelse – med penge i ryggen. Alle overflader er sat i sorte fliser, og kunne lede tanken hen på noget underjordisk og kampberedt – en fø-rerbunker? Centralt i rummet står et badekar, evnt. på lø-vefødder, og som eneste hvide brudflade. Badekarret er for-met let ovalt, som et langstrukket æg, eller som et mumies hvileplads. Et sammentrukket badeforhæng – med både transperance og blændvirkning , strækker sig i èn bane fra gulvet, og forsvinder højt under loftet. Som en bleg lian. Luftig og ubrydelig. I højre side et væghængt toilet, og ved siden af dette, et bidèt. Højt oppe på væggen, og uden for udsyn, et mindre vindue, der fortæller at det er nat. På bagvæggen et langt vægfæstnet stenbord med dobbeltvaske og tilhørende spejle. Synligt betjent af hhv. mand og kvinde. I forlængelse af bordet, og ligesådan på bagvæggen, en glasdør til stedets dampbad/sauna. På venstre væg, døren der fører ud til den bagvedliggende gang, og resten af huset. Desuden en enkelt stol, og to velekviperede bladholdere m. kønsbestemt læs-ning. Scene 1 Et øjeblik får det ubefolkede rum lov at tale i stilhed. Så går døren op. Helmer entrérer. Velhavende, men afstemt, klædt i habit og skjorte, og med en knaldrød klovnenæse. Vital i bevægelser og energi, styrer han direkte mod sin vask. Holder fast i bordkanten, og et øjeblik oplever vi stor beherskelse. Så brækker han sig i vasken. Kort og kraftfuldt. Dvæler ikke ved anstrengelsen, men genopretter sig - skyl-ler og tørrer sin mund – præcis så uanfægtet som alle raske spejderdrenge bør. HELMER: (lavmælt) ... det var det. (Han slipper vasken. Ta`r et par skridt. Går i stå. Afsøger rummet for en me-ning, eller i det mindste bare et gøremål. Strander)... okay... oookay... Holder sig et øjeblik gående på den måde. Pludselig banker det på døren. Helmer farer sammen. SVETLANA: (o.s. - m. slavisk accent) `Elmar? `Eeeel-mar? HELMER: Der er optaget! SVETLANA: (o.s.) ... ånskul. (Helmer går hen til døren. Afventer på sin side) HELMER: Hvad drejer det sig om? SVETLANA: (o.s.) Ja sku` ha` peng` ti` indkøb i morn, men hele hus tom... Ingen kon`... Er kon` gået? HELMER: Om min kone er gået? (griner) Narhahahaj, overhovedet ikke... Hvorfor tror du det? SVETLANA: (o.s.) Dør smække! Stor smæk. Booom! HELMER: Jamen, det kan da godt være hun gik... lidt... SVETLANA: (o.s.) Hvorhæn? HELMER: Hvorhen? Jamen... ud? SVETLANA: (o.s.) Kåmmer hon igen? HELMER: Naturligvis... naturligvis gør hun det. SVETLANA: (o.s.) Hvå`nå`? HELMER: Jamen det ved jeg da ikke, Svetlana... SVETLANA: (fniser) Er hun ud` å lav ballad`? Trækker sig kortvarigt fra døren. HELMER: Vil du være venlig at tale ordentlig om min kone, Svetlana. Ærlig talt! SVETLANA: (o.s.) ... ånskul. HELMER: Det er så i orden. SVETLANA: (o.s.) Var det sjov fest hos nabo, ja? HELMER: Ja... den var vældig, vældig sjov, tak. SVETLANA: (o.s.) Sjove hatte og sjove næser, ja? Helmer henledes på sin klovnenæse. Flår den af og smider den ad helvedes til. HELMER: ... og... og sjove næser... SVETLANA: (o.s) Var din kon` smuk i sin ny kostum`? HELMER: (udfarende) Du ved jo hvor smuk min kone er! SVETLANA: (o.s.) Ja, hun rigtig lille rapand... rap-rap-rap si`r din kon`. Et øjeblik kæmper Helmer hørbart med at sluge en ansti-gende vrede, måske endda en gråd. SVETLANA: (o.s.) Hva` lav´ du? HELMER: Arh, Svetlana, det spøger man ikke om... jeg er på toilettet! Jeg kan selvfølgelig ikke vide hvor-dan I gør hjemme i Ukraine, men når man går på toi-lettet i Danmark, har man krav på fred... SVETLANA: (o.s.) Hvor læng`? HELMER: Til man er færdig... fuldstændig færdig. SVETLANA: (o.s.) Hvornå` er du fuldstændi` færdi`? HELMER: (strengt behersket) ... Ved du hvad, Svetlana, gå du bare i seng, min ven... vi ses i morgen... jeg reg-ner med at tage tidligt i banken... har du strøget en skjorte til mig? SVETLANA: (o.s.) Dah. Den blå Rrrraf Laurrran… HELMER: Den blå hvad? ... nej, never mind... SVETLANA: (o.s.) Rrralf Lau… HELMER: Det fint, Svetlana! Go`nat! SVETLANA: (o.s.) Gånat. Helmer bliver ved døren. Lægger øret til.