HISTORIEN OM EN MO(R)DER

Et vidtskuende drama, der sammenfatter en autentisk historie med en nutidig fortælling om et menneskes kamp mod sin viden om at være uelsket.

Personerne: Dagmar Overby; En barnemorderske Moder; Judiths moder og et uønsket barn Judith; En jomfru og et uønsket barn Beelze; dagmars første barn, de døde børns repræsen-tant og den onde sel

Prolog. Retsmedicinsk institut En kirurg er i gang med en obduktion. Rummet er nøgent, på nær en briks i rummet, hvorpå liget ligger, dækket af et klæde. Forunderlig musik. Indimellem taler kirurgen i sin diktafon. Kirurg: Jeg har været i halsen, jeg har været i maven, i ryggen, og i hjernen, hvor menigmand vil hævde at den sidder... (han ser ned ad sig selv, fjerner en fjer på kit-len, som han puster ud i rummet) Hvem kan bestemme, hvor ondskaben sidder? (Pause. Han betragter den da-lende fjer) Leveren for helvede! Jeg mangler sgu da le-veren! Han trækker et mørkt stykke kød op af liget og studerer det indgående Kirurg: Det var satans! Kirurgen opremser medicinske forklaringer, noget på latin, andet på volapyk, noget ægte fagligt uforståeligt for almin-delige mennesker. han standser, tager diktafonen fra mun-den Kirurg: Ingen tegn. Almen mangel på omsorg, ja. Ind-lysende med den baggrund, ja. Men hvad forklarer det? Ingenting! Kan skyldes almen livslede... Det er set før - Homo Sapiens, en hyppigt nedadsøgende spiral, min profeti er min følgesvend... ja ja... kællin-gen gjorde mærkelige ting ... Men... Hvorfor kan jeg ikke finde den??!! Han sætter atter diktafonen for munden, skal til at tale, men der kommer ingen ord. Pause. Han lægger diktafonen på liget og træder tøvende et par skridt baglæns Kirurg: Jeg har ikke heldet med mig. Og det plager mig... Jeg mener, det der plager mig... Jeg ved den er der. Hvorfor ved jeg, den er der? Fordi den må være der... fordi jeg smager fornemmelsen af den... (han ser sig uroligt omkring) Men kan jeg ikke finde den, findes den ikke... Uden bevis har jeg intet, uden bevis kan jeg intet bevise. (Pause. Han ser op) Hvad er vi egent-lig? Hvad vil du have, at vi skal være? Han ser vedblivende opad, stædig, irriteret Kirurg: Skal jeg lukke sammen igen?! Er det det du vil? En form for svar må jeg da have! Hvorfor giver du mig ingenting?? Det begynder at banke på væggene. Kirurgen ser skyldig ud, som om han har rodet ved noget, han ikke burde. Han bakker ud af scenen med det blodige stykke kød i hånden. Mørke SCENE 1. Porten ved det gamle fængsel Tom scene, bagvæggen er en række af døre. Vi er udenfor et nedlagt fængsel. Musik. En bøn høres over højtalerne: Kvindes stemme: "Tilgiv mig Gud, at jeg ikke forstår dette liv, som du har givet mig. Tilgiv mig, at jeg ikke engang har ord. Jeg mærker livet i mit blod, og dog er jeg død. Herre - Du som er over alting, du som råder over dagenes begyndelse og alle tiders mørke. Giv mig et tegn! Hvorfor skulle jeg leve? Hvor skal jeg gå hen?" Det banker hårdt, fra inde bag dørene. Flere stemmer: Hjælp!!!! Er der nogen? Luk op! Vi vil ud! Luk os ud... VI VIL UD!!!! Judith; en Kvinde i slutningen af 30’erne kommer ind fra siden. Hun er meget bleg, har ikke noget præg. På hendes bryst sidder en stor mærkelig broche. Judith standser foran døren til det nedlagte fængsel. Det banker vedblivende. Pludselig holder det op. Der høres hviskende stemmer som går over i svag klynken. Hun tager i døren, den er låst. Flere: HALLO!?? Portner: Ja? Hvad vil De? Judith: Det bankede på døren, der var nogen derin-de... De ville ud... Portner: De kan ikke komme ind, vi har lukket! Judith: Nej nej, det er ikke det jeg siger... der er nogen derinde... jeg hørte dem kalde... de behøver hjælp Portner: Er De døv? Vi har ikke åbent!! (han glor ind-ædt på hende) Hvis De ønsker en fremvisning, må De træffe aftale med afdelingen, men de fleste celler er nedlagt nu, og desuden er der ventetid, op til 3 må-neder... Judith: Hør nu efter hvad jeg siger! Det bankede me-get insisterende på døren lige før, - inde fra! Jeg hørte det helt tydeligt, jeg kom gående, og så bankede det, meget voldsomt - hørte De det ikke selv? De kan ikke undgå at have hørt det.. Portner: De finder ikke det De søger her. Spørgsmålet er, om De nogensinde finder det... Judith (pause) Hvordan kan De udtale Dem om, hvad jeg søger? Portner: Jeg kender Deres slags. Har set det før, altid kun med dårligt resultat Judith: Jaså?! Jeg vil gerne se en af cellerne. Det drejer sig om en kvinde... Portner: (han hæver stemmen) Jeg er klar over hvem De refererer til! Judith: Kommer der mange besøgende? Her virker så øde... Portner: Hørte De ikke hvad jeg sagde?? Der er vente-tid. Judith: Hvor længe? Her lader da ikke til at være... Portner: (afbryder hende) Det er ikke besøgene, der ta-ger tid… Judith: Hvad er det så? Portner: Opbevaringen... Som sagt, må De træffe afta-le med afdelingen. Men det bliver mig, der leder Dem igennem.. Ja, - for det er mig der kommer her mest (pause) Faktisk er det kun mig... mig man har betroet det...